Redaktøren fra Avisen.dk ringede til mig i går. Det gør han ellers normalt kun, når jeg har forsøgt at snige et ekstra nul på min faktura.
– Unge piger på nettet, sagde han.
– Yes man, sagde jeg, og greb straks pen og papir, klar til at skrive en webadresse ned.
– Ældre mænd forfølger unge piger på nettet, sagde han.
Jeg krøllede papiret sammen og lagde pennen væk.
– Øh, okay? Anklager du mig for noget?
– Nej. Jeg prøver bare at komme med idéer til ting, du kan skrive om. Til debatsektionen.
– Ah, sukkede jeg, lige dele lettet og skuffet.
Jeg har det med at glemme, at jeg har lovet at skrive noget til hans avis på nettet indimellem.
– Voldtægt er oppe i tiden, sagde han.
– Voldtægt? Nå, okay …
Jeg vidste godt, at "50 Shades of Grey" og den slags var populært, men nu stak det da lidt af.
– Nej, nej. Medievoldtægter. Station2. Offentlig udskamning. Samtykkeerklæring, prøvede han.
Jeg fik hovedpine.
– Nu siger du virkelig mange ord, jeg ikke forstår. Jeg har været fuld og spillet Football Manager, så jeg har ikke fulgt så meget med, undskyldte jeg mig.
– Hmm. Solbakke. Danmarks største massemorder. Måske uskyldig dømt, sagde han.
Jeg rystede hovedet ned i røret og undrede mig. Den søde mand? FCK-træner OG massemorder? Det kunne næsten ikke passe.
– Statuer. Statuer fra fortiden, prøvede han.
– Jeg har engang kastet op på en statue af Michael Drewsen. Det var ham, der grundlagde Papirfabrikken i Silkeborg. Det var dengang, jeg blev student. Altså, han grundlagde den ikke, da jeg blev student. Men det var dengang, jeg kastede op på den, sagde jeg.
Så blev han sur.
– Hvis du ikke tager dig sammen, er jeg nødt til at fyre dig, sagde han.
– Du ville ikke være den første, sagde jeg.
– De hader dig virkelig på nettet, sukkede han.
– Hader mig?
– Ja, alt det med folk der synger ud af vinduerne. Og kønskampen. Først var det kvinder, der var vrede. Nu er det også mænd. Og du repræsenterer endda mænd!
– Okay … eller, der var lige en enkelt gang på en tur til Thailand, hvor …
– Nej, jeg mener, du repræsenterer mænd på nettet. I dine debatindlæg. Og alligevel er andre mænd efter dig. Du kan ikke gøre NOGET rigtigt, kan du? Sidste uge var der en, der kaldte dig en ’betahan’.
– Er betahanner ikke nærmere sådan nogle, der kalder andre mennesker for betahan på nettet?
– Stop, Søren. De siger også, du er en idiot. Og jeg er tilbøjelig til at være enig med dem, sagde redaktøren.
Nu lød han pludselig lidt som min gamle chef Jan, der mente, at den primære efteruddannelse jeg havde brug for var at lære at holde kæft.
– Jeg har engang scoret 147 i en intelligenstest på nettet, mumlede jeg.
– De siger også, du er usjov.
– Usjov? Jeg har sgu da skrevet en sketch til Cirkusrevyen engang!
– Har du? Hvad handlede den om?
– Om nogle harmonikaspillere, der stødte ind i hinanden. Og så blev revyen sat på pause på grund af et harmonikasammenstød.
Der var stille i den anden ende. Lidt for længe.
– Du ved … ligesom når biler støder sammen. Men her var det harmonikaspillere. Fordi …
– Jeg forstod den godt, sagde redaktøren så.
Og han fortsatte:
– Men Søren … du er …
– Underbetalt?
– Nej, du er … du er okay. I glimt. Når du skriver noget sjovt, skarpt og kontroversielt. Så gør det. I stedet for alt det pjat.
– Det kan jeg sagtens. Hvad med noget med ’Black Lives Matter’? Har du set hvor t …
– Stop! Ikke noget, hvor du er efter minoriteter.
– Hvem må jeg så være efter? Svenskere? Børn? Københavnere?
– Hvad er der nu galt med københavnere?
– Altså, først og fremmest stemmer de alle sammen på Enhedslisten. Og så har deres busruter nogle virkelig mærkelige numre. 4A, 12 … og så pludselig 250S. Hvorfor nu det?
– Stop så. Mange af vores læsere er københavnere. Og nej, du skal heller ikke skrive noget om jyder.
– Det ville ellers være et godt emne. De skærer i deres børns tissemænd!
– Hvad fanden snakker du om?
– Det gør de da!
– Jyder?
– Nå, JYDER? Sorry. Så bare glem det. Jamen, hvad så med … Politikere? Gamle? Kommunister?
– Der findes ikke kommunister mere.
– I København gør der …
– Kan du ikke skrive om noget med tv? Alle ser tv.
– Jo! Der er især to mennesker i tv, jeg virkelig er træt af.
– Ja?
– Hende fra Kinder-reklamen, der leger, hun går som en pingvin. Og så ham fra Kohberg, der insisterer på, at han ER rigtig bager. Hvilket jeg ikke føler mig overbevist om, at han er.
– Men det er jo nogen fra reklamer?
– Ja. Jeg ser ikke så meget andet. Kun "Stormester" og "Løvens Hule". Må jeg skrive om det?
– Hvad er der med det?
– De er jo alle sammen forbrydere, de der rigmænd i "Løvens Hule". Først var der Ilse Jacobsen, og så var der ham kronprinsens ven. Min gamle chef Jan er også med i det og …
– Det er nok ikke så godt.
– Hvorfor ikke?
– Hende, der er direktør for Avisen.dk, er jo også med i "Løvens Hule".
– Nå, for satan. Modigt. Var der nogen, der gad investere i det?
– I hvad?
– Ja, i Avisen.dk?
– Nej, nej, for helvede! Hun er en af de rige. En af løverne.
– Nå, jamen … så er jeg løbet tør for idéer.
– Du er altså nødt til at komme op med noget. Det er snart agurketid. Jeg kommer til at mangle debatindlæg. Jeg skal have seks i løbet af juli og august.
– Det skal jeg da forhåbentligt også. Men det synes jeg ikke vi skal rode læserne ind i, synes du?
– Jeg lægger på nu. Skriv noget til i morgen. Bare et eller andet!
– Ja, ja.
Det var én.
Søren Baastrup er forfatter og freelancejournalist. Foto: Privat