Breaking news: Der er lys i vinduerne på Amalienborg, meddeler TV 2. Klokken er ikke engang 10 endnu. Så ved man, det bliver en lang dag foran fjernsynet.
Ligesom stort set resten af Danmark bruger jeg søndagen foran tv. Okay, det er selvfølgelig ikke noget nyt, men i dag er jeg tvunget til det, for Danmark får en konge mere og en dronning mindre. På TV 2 er det Natascha Crone og Troels Mylenberg, der er værter for dagens røgelse. Sammen med Ulla Terkelsen. Ganske passende, da Margrethe som bekendt er vild med arkæologi.
På DR beværtes vi af Johannes Langkilde og Ulla Essendrop, men det er kun logoet i hjørnet, der er anderledes. Det royale røvslikkeri er det samme.
TV 2 stiller om til en bus fyldt med sønderjyder, der er på vej til København for at se vinkescenen fra altanen på Christiansborg. En slesvigsk mand forklarer, at hans egn engang hørte under Tyskland, og at man derfor havde en kejser. Han vil hellere have en konge. Jeg er oprigtigt i tvivl om, hvorfor det er bedre – og jeg kan da også allerede nu bekendtgøre, at jeg er hardcore republikaner. Så meget, at jeg regner guillotinen som en vigtigere opfindelse end både internettet og vinterdæk.
Desværre er jeg ret alene, og ikke kun i dag. 80 procent af danskerne støtter idéen om et kongehus. Det er dog værd at huske, at omtrent ligeså mange har købt Linse Kesslers selvbiografi og elsker, at der er mindst to håndboldslutrunder om året.
Jeg får en SMS fra min mor. Hun er en af de 80 procent. Så meget, at hun engang fik tårer i øjnene, fordi jeg udtrykte min foragt for monarkiet.
– Er I inde på slotspladsen? spørger hun.
Jeg må skuffe hende. Indrømmet, jeg overvejede om jeg burde trække mine børn med derind, så de kunne sige, de havde været der. Men de har både haft corona og set Christian Eriksen dø på direkte tv, så jeg tænker, de har oplevet historiske begivenheder nok i deres indtil videre relativt korte liv. Desuden kan man vel næppe komme til.
– Hvorfor står du helt heroppe foran? spørger DR’s udsendte en ung knægt på Christiansborg Slotsplads.
– Hvis man ikke kan se, hvad der sker, er der ikke ret meget mening i at være her, svarer han og understreger min pointe – og hvor mange dumme spørgsmål, der kan proppes ind i fjernsynet denne dag.
– Fra børn og fulde folk skal man høre sandheden, konstaterer Kåre Quist, der sammen med Stephanie Surrugue har overtaget værtstjansen på DR.
Kongehuskommentator Thomas Larsen og historiker Cecilie Nielsen er også kommet til. Det var dem, der op til nytårstalen forudsagde, at dronningen ville abdicere og bagefter spillede smarte, fordi de fik ret. Hvorefter det blev afsløret, at de havde fået beskeden i forvejen. Ynkeligt.
På TV 2 snakker de om kongerækken og den seneste regent, der abdicerede. Erik Lam, hed han. Ulla Terkelsen er der stadigvæk og har muligvis fået lidt for meget Baileys i kaffen.
– Var han lam? spørger hun.
– Han var mild, siger en ekspert, jeg ikke kender.
– Ej, hvor sødt, siger Terkelsen.
– Han er jo den sidste, der abdicerede, siger eksperten.
– Han var munk, udbryder Terkelsen.
Jeg kan egentlig godt lide Margrethe. ”Når der står et askebæger, så ryger jeg,” har hun sagt, og det er da en ret cool kommentar. Crazy Daisy kan endda ryge, mens hun spiser franske hotdogs, har en svedig regnfrakke og kan sige som en abe. Men male, det kan hun kraftedeme ikke. Det afholder dog ikke TV 2 fra at skamrose hendes kunstneriske talent.
Berlingskes Jacob Steen Olsen (der siden George Michaels død har kæmpet med Kåre Quist om at have verdens mest præcist klippede skæg) er henrykt. Kasper Holten siger noget klogt om, hvordan teateret er en metafor for dronningens liv, og Nikolaj Koppel kommer selvfølgelig også og skal være med. Måske fordi han ved, hvordan det føles at få et job, bare fordi man kommer fra en bestemt familie.
Jeg får en SMS mere fra min mor.
– Nu skal du ikke skrive noget dårligt om dronningen, skriver hun.
– Nej, svarer jeg.
– Heller ikke om hendes kunst, skriver hun.
Jeg svarer ikke, for jeg bemærker, at Jacob Ellemann har indfundet sig på slotspladsen. Bare for lige at understrege det med nedarvede privilegier og gammeldags regeringsformer, tænker jeg.
Jim Lyngvild er der også. Som turist. Egentlig var han også engang fast kommentator, når TV 2 fyrede op for kongerøgelsen. Men han blev fyret, fordi han omtalte Margrethe og Henrik som ”Yvonne og Kjeld” – og mente, at den konservative politiker Lars Barfoeds unge kone måtte være hans datter. Jeg savner ham. Lyngvild, altså.
Nå, men nu skal Livgarden marchere og spille musik. DR’s værter ved ikke, hvad de spiller, så de spørger deres udsendte på Strøget, der heller ikke ved det og sender spørgsmålet videre til en fyr, der kan noget med marchmusik. Han ved det heller ikke. Så var der trods alt mere styr på det rigtige Reality Awards, der fandt sted i lørdags.
Er det egentlig ikke svært for garderne at forsvare kongehuset, hvis der rent faktisk kommer et angreb? De dér store huer ligner ikke nogen, der er særlig praktiske i en kampsituation.
TV 2’s chefer har sendt utrolig mange reportere til Grønland. En af dem snakker med en grønlandsk dame.
– Kronprinsen går utrolig meget op i årgange, siger hun, men jeg er efterhånden immun overfor mærkelige kommentarer.
– Når han kommer forbi, så råber vi ”68” og så kigger han. Kronprinsen elsker 68, fortsætter hun.
Han elsker også 69, har jeg hørt, men Maria Montell siger, jeg ikke må skrive om det i avisen.
Jeg kan egentlig også godt lide Frederik. Og det er ret sejt, at han nu skal hedde ”X” til efternavn. Vi er ens, for jeg kan heller ikke altid snakke rent, dummer mig også tit, når jeg er beruset – og min kone har også et fast greb om mine kronjuveler. Okay, jeg har godt nok aldrig været frømand, men hey, det har Frederik jo heller ikke sådan rigtigt …
Frederik holder i øvrigt med AGF, og det er selvfølgelig skidt. Men det kunne jo være værre. Det kunne være FC Midtjylland.
– Jeg har jo engang strikket en bold til dronningen, skriver min mor i en SMS.
Jeg svarer ikke, både fordi jeg godt kender historien, og fordi der nu er palauer på TV 2. Ditte Haue, en af de få kvindelige nyhedsværter på kanalen, der ikke har bollet med Rasmus Tantholdt, er af samme grund blevet sendt ud i kulden på Christiansborg Slotsplads.
– Jeg har sådan en øresnegl, hvor jeg får at vide, hvad der sker her, når jeg ikke selv ved det, siger hun og kratter lidt i kanalens perfektionistiske overflade.
Mon ikke hun kommer til at se den næste kroning sammen med Jim Lyngvild.
Apropos at være ude i kulden, så har TV 2’s chefer sendt tillidsmand Lennart Steen til Færøerne. Måske de håber, han bliver deroppe. Han interviewer en ældre dame, der har fødselsdag.
– Når man har fødselsdag her på Færøerne, så inviterer man til kaffe og kage, siger han.
Til daglig måske en overflødig information, men ganske på sin plads en dag som i dag, hvor der skal bruges timevis af stof for at fylde tiden ud, mens der tørres op i studierne efter spytslikkeriet. Og egentlig meget rart at vide, at de også laver andet end at tæve homoseksuelle og æde fårehjerne deroppe.
Jeg scroller gennem de sociale medier, for at se, om der er nogen der, der rapporterer noget, der giver bare en smule mening. Julie Zangenberg sender sine varmeste tanker til dronningen. Jeg tænker over livets ligegyldighed. Mismodet drager mig til at tjekke, hvad Dan Rachlin mener om det hele, men han har heldigvis blokeret mig, kan jeg se.
Gad vide, hvad Frederik laver lige nu? Jeg kommer i tanker om, at jeg faktisk har hans mobilnummer. Jeg finder det og ringer op. Jeg fik nummeret af en ansat på SE og HØR, der havde købt det af en mekaniker, der havde lavet Fredes sportsvogn. Jeg må ikke sige, hvem det er, for han er i dag en højtrespekteret mand i mediebranchen. Ham fra SE og HØR, altså, ikke mekanikeren. Selvom begge dele vel lyder lige usandsynligt.
Nå, men den kommende konge svarer ikke, så jeg går tilbage til TV 2. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt fortsætter røvslikkeriet om dronningens evner som kunstner. Jakob Engel-Schmidt skal om lidt med til det statsråd, hvor dronningen formelt går af og overlader tronen til sin ældste søn.
– Det her. Det er det, den slags dage kan. En masse historiske bygninger og kareter, siger Natascha Crone.
Selv Rasmus Tantholdt må da snart ønske sig en ny vært.
Om lidt kører kronprins Frederik og prins Christian i bil, står der på skærmen med sorte og gule breaking-farver.
– Udnævnelsen til en ny regent er to gange ikke sket på Christiansborg, og hvorfor ikke, Ulla? spørger Hans Engell, der nu også har møvet sig ind i TV 2’s studie og stikker til Ulla Terkelsen.
– Det var brændt, fortæller Terkelsen myndigt.
– Det var ikke bygget endnu, siger Engell.
Og så skal de kongelige fra det ene slot til det andet. Først kommer bilen med Frederik og Mary og Christian.
– Ah, men altså, hør lige folket, siger Kåre Quist betaget, hvorefter der er helt stille.
– Jeg synes, jeg så et hvidt ærme. Det synes jeg altså er spændende, siger Cecilie Nielsen – hende, der prøvede at bilde os ind, at hun kunne forudsige nytårstalen. Ja, det er jeg stadig provokeret over, så det nævner jeg to gange.
Vi når dog ikke høre mere om det spændende, hvide ærme, for nu kommer dronningen i guldkaret. Det eneste, der i dagens anledning glinser mere end Kåre Quists selvbruner.
– Fuck, hvor er det vildt, det her, siger Cecilie, og det skulle seerne nok ikke have hørt.
Måske der er plads ved siden af Jim Lyngvild og Ditte Haue ved næste kroning.
Nå, okay, og der er faktisk mange mennesker, der følger transporten fra Amalienborg til Christiansborg, hvor udnævnelsen af den nye konge skal foregå. Der er også mange faner og skilte. På den franske ambassade på Kongens Nytorv hænger et gigantisk banner med ordet ”merci”. TV 2 har tidligere rapporteret begejstret om det og det franske folks kærlighed til det danske kongehus. Det kan dog næppe komme som en overraskelse for kanalen, thi deres eget logo sidder oppe i hjørnet af banneret. De har selv hængt det op. Fup og fidus, det hele, og det franske folk plejer da også at have en mere handlekraftig tilgang til det med konger og dronninger.
DR’s værter snakker, mens der er køretur, men på TV 2 er de helt stille. Det kan Ulla Terkelsen ikke lade være med at være lidt skidtvigtig omkring.
– Jeg synes, det virkede helt fantastisk, at man kun hørte mennesker og hestehove. Hør, hvad er det egentligt, der er med hestehove? siger hun.
– Der var også kirkeklokker, mumler en anden af gæsterne, muligvis Hans Engel.
Der er ikke billeder på fra studiet, men man kan høre Troels Mylenberg, der diskret fjerner flaskerne med Baileys.
Dronningens far brugte kun 20 minutter på sine statsråd, og den daværende statsminister, Jens Otto Krag, var glødende republikaner. Dronningen bruger meget længere tid på at udøve sin nedarvede magt over folkestyret, og det er en god ting med den slags skyggediktatur, må man forstå på DR. Statsministre har også ændret sig siden dengang, for Mette Frederiksen har skrottet socialdemokraternes forsigtige omgang med monarkiet og princippet om ikke at modtage ordner. Hun er så vidt vides allerede i gang med at overføre en del af magten over landet til den kommende Kong Frederik. Altså, den del, Barbara Berthelsen ikke sidder på.
Begge kanaler viser med forsinkelse optagelserne af, at Margrethe underskriver sin abdikation. Hun har en tåre i øjenkrogen, da hun overlader stolen til sin søn, og jeg indrømmer, at jeg et øjeblik bliver tilhænger af monarkiet. Dog mest fordi det går op for mig, at det kunne være Mette, der sad for bordenden.
Lidt efter kommer netop hun og Frederik ud på balkonen på Christiansborg og vinker. Frederik annoncerer sit længe ventede valgsprog. Det lyder som om, han hakker lidt i det, så alt er, som det skal være.
– Det var da ret bevægende, skriver jeg til mor.
Jeg vil nemlig også gerne være på forkant med arvefølgen.
– Ja, det må man sige, svarer hun.
– Skal I se det resten af dagen også? spørger jeg.
– Nej. Nu skal far se fodbold, svarer hun.
Og alt er, som det skal være i kongeriget.
PS.: Min mor mødte dronningen, fordi hun var forbi slottet og takke for, at hun havde modtaget fortjenstmedaljen. Hun havde strikket en bold til et af Joachim og Maries børn, og bad dronningen overrække den til dem. To uger senere skrev de et brev og takkede hende.
PPS.: Hvis du synes, der mangler nogle bidske kommentarer i denne tekst, så skyldes det, at redaktøren også gerne vil have en medalje en dag. Idéen er hermed givet videre til kronprins Frederik. Undskyld, KONG Frederik.
Tillykke med det, X.
Søren Baastrup er forfatter, freelancejournalist og Avisen.dk's faste anmelder. Foto: Privat