Jeg er i gang med at se realityprogrammet ”Bachelorette” på TV 2 Play. Vi er nået til sjette uge og afsnit 16, 17 og 18. Hvis du ikke fik læst gennemgangen i sidste uge, så må du lige selv lede efter den et sted her på siden. Ellers fatter du muligvis ingenting. Det gør du muligvis ikke alligevel. Det gør jeg ikke selv. Og hold kæft, hvor er det kedeligt.
Afsnit 16
I sidste uge sluttede vi på en cliffhanger. Altså, der var som sædvanlig (desværre) ingen af deltagerne, der hang ud over en klippekant. Men den ellers populære Boris legede med tanken om at forlade showet i utide, fordi Mette havde sovet sammen med en anden. For inkarnerede fans var det næsten ligeså spændende som det med cowboyderen.
– Jeg skal finde ud af med mig selv, hvor meget, jeg gider finde mig i, sagde Boris.
Det viser sig selvfølgelig, at han gider finde sig i en hel del, for denne uge begynder med, at han vælger at blive. Det vidste vi jo godt. Jeg har læst et sted, at mændene i denne sæson af Bachelorette er moderne og frisindede. De er åbenbart også vattede og sølle.
Nå, men den såkaldte roseceremoni, som dette afsnit begynder med, er som bekendt ligeså kedelig og langtrukken som pointuddelingen ved det danske melodigrandprix (og Tina Müller er der ikke engang til at fucke i det hele), så den spoler jeg over. Det er ham musikeren med det halvlange hår, der ryger hjem. Jeg kan ikke huske, hvad han hedder. TV 2 tror, vi følger så godt med, at de ikke længere behøver skrive navnene på deltagerne. Det er for mit vedkommende en fejlvurdering.
Efter den traditionelle hjemsendelse, hvor alle de moderne mænd fortæller, hvor meget de kommer til at savne hinanden, er der dobbeltdate. Eller, det kalder de det, men der er to piger og seks drenge med, så jeg tror ikke, det er det rette navn. Men lad nu det ligge. Hvis tal var deltagernes stærke side, havde de næppe valgt en karriere i reality-tv. Okay, en af dem er faktisk bankrådgiver hjemme i Danmark. Men hvis tal var hans stærke side, havde han næppe valgt at købe et hus på Falster.
– Jeg skal blive klog på, om der er noget mellem mig og nogle af de her drenge, siger Mette til kameraet, inden daten går i gang.
Det er meget rart, at de medvirkende ind imellem lige forklarer os, hvad idéen med programmet egentlig er. Seriøst. Jeg er ofte selv i tvivl.
Til den utraditionelle dobbelt-gange-seks-date skal deltagerne fotografers med mexicansk tøj på. En af de stylister, der skal hjælpe dem, er John Zoffmann. Et kært gensyn for alle, der har set for meget fjernsyn. Ældre læsere vil huske ham som den stylist fra det legendariske boligprogram Roomservice, der omkring årtusindeskiftet smadrede en deltagers yndlingsbord med en stor kæmpestor kæde, fordi han syntes, det var grimt. Hun brød grædende sammen og klagede bagefter til Nordisk Film, der producerede udsendelserne. Det var dengang, boligprogrammer var en forholdsvis ny ting i dansk tv – og det hele ikke var aftalt på forhånd. Jeg har savnet John Zoffmann og hans kæde, men desværre smadrer han ikke noget i dette program. Til gengæld har han fået sådan en overskæg, som dem fra The Beatles' fik, da de begyndte på LSD.
Foto: Lotta Lemche/TV 2
– I ligner Frida Kahlo på en prik, udbryder Rasmus, da han ser de to piger i de kjoler, Zoffmann synes, de skal fotograferes i.
Jeg tror også, John Zoffmann mikrodoserer indimellem.
Frida Kahlo var i øvrigt en mexicansk kunstmaler, og jeg er imponeret over deltagernes pludselige meget dannede referenceramme. Det er ikke den slags man normalt hører fra en mand som Rasmus, der hjemme i Danmark er bedst kendt for at have lavet en TikTok-video, hvor han tisser i en voksenble. Og jeg tror ikke engang, Frida Kahlo har været gæstebartender på hans lokale Crazy Daisy.
Afsnit 17
Det er pissekedeligt at se deltagerne få taget billeder, så jeg googler lidt på John Zoffmann og Roomservice. Det var faktisk lidt af en tv-skandale, da han smadrede det bord med den kæde tilbage i år 2000. Jeg finder en artikel fra B.T. fra dengang. Hør bare:
– Det er hærværk. Slet og ret. Hvordan kan man finde på at gøre sådan noget ved andre menneskers møbler? Vi skulle aldrig have meldt os. Jeg havde udtrykkelig sagt, at de ikke måtte male mine møbler, og jeg blev både paf, vred og ked af det, da jeg så, at de både havde malet mine fyrretræs-møbler og ødelagt spisebordet, siger deltageren Annie Nielsen til B.T.
Hun er blevet meldt til programmet, hvor almindelige mennesker kan få professionel hjælp til at style deres boliger, af sin veninde Malene. De arbejder begge to som telefondamer hos Taxa Motor. Jeg ved ikke i hvilken by, for det skriver B.T. ikke. Så det er nok i København. B.T.’s journalister har ofte svært ved at se ud over deres egen næsetip, så når de ikke skriver, hvor folk er fra, er de typisk fra København.
– Jeg er ikke vred på min veninde Malene, for hun har ikke haft en skid indflydelse. Det er at stikke folk blår i øjnene, og hun har haft det ligeså dårligt med at ødelægge bordet som jeg. Hvorfor købte de ikke bare et gammelt bord og smadrede? Jeg er mest gal på John, men også rasende på Nordisk Film. De har hele tiden kørt i, at hvis man ikke kunne lide resultatet, ville det kunne laves tilbage til, som det var. Men det er sandelig noget, man selv skal gøre. Det har jeg også gjort med skænken, men bordet kan ikke reddes. Værre er det, at mit gulv har fået nogle ordentlig hak, fordi de ikke kunne styre slibemaskinen, og det afviser de nu totalt. Jeg føler mig virkelig i knibe og aner ikke, hvor jeg skal gå hen. Jeg har overgivet mit hjem i deres varetægt og havde forventet, at man behandlede det med en smule respekt, siger Annie videre.
John Zoffmann er dog relativt kold:
– Jeg synes ikke, jeg har ødelagt noget. Jeg ville give rummet et sus, og så blev det et pust. Jeg kan godt sige undskyld, men jeg ved ikke, om det giver noget. Jeg beklager, hvis jeg i mit designer-hovmod har afstraffet Anni Nielsens fyrretræsbord for alle de andre fyrretræs-ting, vi har mødt undervejs. Men det er lidt ligesom at gå i byen og prøve at spise kinesisk mad. Hvis man ikke kan lide det, kan man heller ikke forlange at få pengene tilbage, siger han til B.T.
Hov, nu blev jeg så optaget af gode, gamle dage, at jeg helt glemte at følge med i programmet. Og nu gider jeg ikke. Skal vi ikke snakke om noget andet? Hvad med Anja Andersen, der ifølge håndboldforbundet ikke var dygtig nok til at komme med i deres Hall of Fame? Total latterligt, hva’? Eller har I set det med Lauritz.com, der er ved at gå konkurs? Nu skal de lukke en masse afdelinger. Jeg har engang mødt hende med det røde hår, og hun er faktisk rigtig sød, så jeg ønsker hende alt det bedste. Omvendt, så har jeg engang fået en ret arrogant behandling i deres afdeling i Helsingør, så jeg håber, det er en af de afdelinger, der lukker. Og så er der – hov! Jeg har glemt noget! Jeg har læst i Billed-Bladet, at Maja og Helene fra Kærlighed hvor kragerne vender er blevet kærester! Kan I huske, da jeg gættede, at hun i virkeligheden var til damer? Det synes jeg bare lige, jeg vil nævne.
Afsnit 18
Drengene og pigerne spiser sammen. De sidder ved et langt bord. Det ligner malerierne af Jesus og hans disciple til den sidste nadver. Hvis der nogensinde har været en grund til at genindføre blasfemiparagraffen, så er det den her. De er endda også 13 til bords – og ligesom Jesus og co. sidder de kun på den ene side af bordet. I den forstand har realityshows ikke ændret sig ret meget på 2.000 år.
Foto: Lotta Lemche/TV 2
Drengene skal stille spørgsmål til pigerne. De har skrevet dem på sedler, som Petra Nagel kommer og læser op. Jonas vil gerne vide, om det kan blive til noget mellem ham og Julie. Julie snakker udenom. Jonas ligner Kramer fra Seinfeld. Ja, der er mangle gamle referencer i denne uge, beklager.
– Tænder det dig at afvise fyrene, når de vil kysse, har en af drengene spurgt Mette.
– Nej, siger Mette, og kommer i den efterfølgende udredning af hendes løsslupne liv til at afsløre, at hun har kysset Adam. Boris ser sur ud, og Julie siger til kameraet, at Adam ikke længere er i hendes top tre.
– Hvor meget har I lyst til at lære mig bedre at kende på en skala fra et til ti, vil Philip vide.
– Det er svært at sætte en skala på, men jeg har brug for, at der kommer lidt fra dig, siger Julie og … ved I hvad, vi stopper lige her. Kan I ikke høre, hvor røvkedeligt det hele er? Jeg gider simpelthen ikke mere.
Måske bliver det bedre i næste uge. Hvis vi nu er mange nok, der går sammen og skriver til John Zoffmann, så kan det være han kommer med sin ustyrlige slibemaskine og sin kæde og sætter lidt fut i det hele. Hans e-mail er jozo@johnzoffmann.com
Søren Baastrup er forfatter, freelancejournalist og Avisen.dk's faste anmelder. Foto: Privat