– Jeg ved ikke, hvorfor så mange af os piger ikke kan finde en kæreste, siger en af kvinderne i datingprogrammet ”Kærlighed hvor kragerne vender”.
Øjeblikket efter panorerer kameraet over på en, der bærer på en baby og en, der er tatoveret i ansigtet.
Det er dét, tv kan.
Jeg kan godt lide det her program. Mit yndlingsafsnit var dengang for et par sæsoner siden, hvor en af fyrene valgte den lækre pige fremfor den søde, og den søde blev rasende, men da den lækre så ikke gad noget alligevel, så gik fyren tilbage til den søde og sagde, at det bare var en fejl, at han var kommet til at vælge den lækre, og så troede hun på ham, eller det gjorde hun nok ikke, men hun vidste, at hvis hun ikke tog ham, så fik hun aldrig nogen. Og vi vil jo alle gerne have nogen, og det er sgu nemmest at få, når man er lækker.
Okay, man skulle måske have været der.
Men altså, jeg kan godt lide umiddelbarheden og ærligheden i ”Kærlighed hvor kragerne vender”. Og så selvfølgelig, at der ikke er en påtaget jovial værtinde med smart korthårsfrisure, der render rundt og forstyrrer deltagerne.
Foto: Anders Brohus/TV 2
Konceptet bygger på det faktum, at unge kvinder flygter til storbyerne. Derfor har TV 2 fundet fire ungkarle fra provinsen, denne gang Vestsjælland, og sat dem sammen med en større flok enlige, yngre kvinder, der er villige til at gå den anden vej. I håb om, at nogen til sidst finder sammen – og skaber en masse intriger undervejs, efterhånden som kvinderne bliver valgt fra, selvfølgelig. Jeg har set første afsnit af den nye sæson, der ligger på TV 2 Play nu, og her er mine noter:
De fire unge mænd og mange kvinder skal i første afsnit speed-date hinanden i tre minutter af gangen. Der er ingen, der bliver smidt hjem. Vi begynder med at møde Mads. Han er 26 år. Han arbejder i en medicinalvirksomhed, hvilket signalerer meget lidt provins, men har en hund, der hedder King, hvilket til fulde opvejer det. Mads’ første date er med Josefine.
– Skal jeg starte med at fortælle lidt om mig selv? Jeg kommer fra Odense, siger hun, og allerede der ville mange fornuftige mænd selvfølgelig hoppe fra.
Men ikke Mads. Han lader hende tale videre.
– Nu bed jeg jo mærke i, at du spiller fodbold, siger Josefine.
– Nu bed jeg jo mærke i, at du er smuk, siger Mads, inden han på sin vis undskylder, hvis han har svært ved at styre sin begejstring.
– Mine tidligere dates kan tælles på én hånd, siger han og mener, at hans tidligere dates har været med én hånd.
Vi møder også Andreas. Han er 28 og arbejder med fiberteknik. Han er ansat i et af de dér firmaer, der hele tiden smider reklamer i din postkasse, fordi de vil lægge endnu et kabel ind hos dig. No pun intended, som de unge siger. De unge englændere, i hvert fald.
Andreas lægger ud med en speed-date med Trine. Andreas og Trine har mødt hinanden før, viser det sig, men det er ti år siden. Andreas kan dog godt kende Trine, siger han. Men det er altså heller ikke så ofte man møder en kvinde med skrigende pink hår, bryster så store som møllehjul og et lyn og ordet ”princess” tatoveret i panden.
– Hvad laver du nu? spørger Andreas.
– Jeg arbejder i en sexshop, siger Trine, men inden jeg når at sætte alle mine penge på det, har Oddset desværre allerede lukket for spillet.
– Og så bor jeg i en lejlighed i Roskilde med mine to heste, tilføjer hun.
Andreas lader blikket vandre ned over hendes barm, men nej, hun mener vist rent faktisk to rigtige heste. Gad vide, om de deler værelse. Hestene, altså.
Kresten er 28 og kører lastbil og savner en, der kan få ham til at komme noget mere. Okay, komme noget mere hjem, siger han faktisk, men det andet lyder sjovere og folk forventer, jeg er plat.
Kresten mødes med Mie, der har sin babydatter Vigga med. Der var engang, hvor man allerhøjest skulle flytte sig, når der kom en dame med barnevogn ind i bussen. Nu skal man åbenbart også tvinges til at date dem i fjernsynet. Kresten virker af gode grunde ikke helt tilfreds. Mie ser fornærmet ud. Vigga spiser en serviet.
Jannich er 31 og elsker sport og fitness, så han lyder allerede voldsom interessant. Celene vil vide, hvad hans yndlingsfarve er.
– Cyanblå, svarer Jannich.
Jeg tjekker lynhurtigt, at jeg ikke er kommet til at tænde for et eller andet gammelt Gustav Salinas-program, men nej, den er god nok.
Mads er den af mændene, flest af pigerne er interesserede i. Nu mødes han med Nanna.
– Hvad er det pinligste, du nogensinde har gjort? spørger han.
Det ved Nanna ikke rigtigt. Mads har en notesbog med til speeddaten. Her har han skrevet idéer til spørgsmål til pigerne ned. Så han har faktisk allerede svaret, hvis han selv skulle få samme spørgsmål.
Imens snakker Andreas med Emilie.
– Jeg lagde mærke til, du sagde, du har en motorcykel. Er det rigtigt? vil hun vide.
Her kunne det været fedt, hvis han bare helt koldt svarer ”nej”. Men – chok – det er rigtigt nok.
Nå, men nu har Natascha sat sig ovre ved Mads.
– Det er dejligt at møde dig … i hvert fald, ja … hvad hedder det … ja, hedder det nu … er der noget, du gerne vil vide om mig, måske?
Mads er ikke helt forberedt på en pige, der øjensynligt er mere nervøs end ham selv.
– Øh, hvorfor vil du gerne date mig? spørger han.
– Fordi jeg syntes, du så sød ud og hvad hedder det … hvad hedder det, hvad hedder det … jeg ville prøve at give det en chance, ja. Ja, det er det, ja. Hvad med dig? siger Natascha.
– Jeg har jo hus og børn … eller ikke børn, men arbejde. Og sådan noget. Og hund, siger Mads.
Man kender det jo godt fra sig selv. Man møder en sød pige, og så kan man pludselig ikke huske, om man er gift eller skal op på arbejde næste morgen. Men at glemme, om man har børn, det hører alligevel til sjældenhederne.
Bagefter får Mads besøg af Amanda. Her er der mange spørgsmål, han burde kunne stille uden hjælp fra sin bog. Hvorfor har du en stor, skizofren blomst tatoveret på brystkassen? Hvorfor har dit hår samme farve som en smeltet filur-is? Bare for at nævne to. Men Mads starter blidt ud.
– Hvad er din musiksmag? vil han vide.
– Jeg kan både lide dansk pop og rock og EDM, siger Amanda.
Mads nikker lidt. Han kigger i notesbogen, men er åbenbart allerede løbet tør for spørgsmål. I stedet tager Amanda over.
– Hvad er din livret? spørger hun.
– Bøf eller sushi, siger Mads, og så er den date forbi.
Christian Eriksen var død længere end de to havde øjenkontakt.
– Jeg synes, Mads er røvkedelig at være på date med, der er slet ikke et match overhovedet, siger Amanda til kameraet bagefter.
Og hun har jo ret. Også selvom det hører til sjældenhederne, at den der vælger at spørge om det med livretten er den mest interessante person ved bordet.
Amanda har i øvrigt også en date med Kresten.
– Jeg er halv irer. Så jeg kan både drikke og slås, fortæller hun.
– Det gider jeg ikke være med til, siger Kresten.
– Okay, jeg drikker faktisk heller ikke mere, siger Amanda.
Jeg tror ikke, hun forsøger at være vittig, og det gør det bare endnu sjovere. Jeg kan godt lide Amanda. Da hun er gået, får Kresten selskab af Monique.
– Jeg er jo i gang som astrolog, så jeg elsker at lave mad, siger hun.
Og ja, jeg har spolet tilbage flere gange, og det siger hun altså. Enten så har jeg misforstået, hvad astrologi går ud på, og så undskylder jeg til mange kvinder gennem tiden. Eller også så har de snydt Monique henne på astrologi-skolen, fordi de stod og manglede en økonoma.
Apropos det med min hørelse, så fortæller Jannich, at han arbejder hos Kalundborg Kommune. Men jeg kan simpelthen ikke høre, hvad han laver. Kun at det er noget, hvor han får mulighed for at møde både børn og pædagoger. Ergo kan han være alt fra hashhandler til en kriminalbetjent, der efterforsker seksuelle overgreb.
Nå, Mads har sundet sig og får besøg af Nele.
– Jeg har taget øl med til dig, siger hun, og Mads lyser straks op.
– Som jeg selv har været med til at brygge, tilføjer hun, og Mads falder ned igen, hurtigere end Nye Borgerlige kan nå at skifte formand.
Mads kan faktisk også godt minde lidt om Lars Boje, som han sidder der og leder febrilsk efter det rigtige comeback i sin notesbog.
– Den perfekte dag for dig, hvad skulle det være? spørger han.
– Øl, svarer Nele.
Jeg ved ikke, om hun er småtbegavet, eller om hun bare ter sig mærkeligt, når hun drikker. Men det ene udelukker jo ikke det andet. Apropos Nye Borgerlige.
Andreas slutter med tre minutter sammen med Maja. Hun er en brunette med brede skuldre og en tilnærmelsesvis dyb stemme.
– Er du aktiv adrenalinjunkie? vil hun vide.
– Ja, jeg har da sprunget ud i faldskærm, siger Andreas.
– Okay, det vil jeg virkelig gerne prøve. Så kan vi springe ud sammen, siger hun.
Ja, og hvis Andreas ikke vil, så kan hun jo altid springe ud sammen med Jannich.