I denne uges afsnit skal de fem par i ”Gift ved første blik” flytte sammen. Rasmus har sin pladespiller og ølkasse med lp’er med hjem til Saras minimalistiske, sort-hvide hjem.
– Ej, hvor hyggeligt, lyver hun, da han pakker ud.
Sara mener ikke, at man bør have ølkasser i et hjem, når man har rundet de 30. Jeg er uenig, men synes det virker dumt at have lp’er i stedet for øl i dem.
Da Rasmus er kommet på plads – og pladespilleren er gemt væk – kører de ud i Saras kolonihavehus. Det er her, hun gemmer alle de ting, der ikke passer ind i hendes pæne lejlighed. Harry Potter-bøger, et flag fra Christiania og andre ting, der kun giver mening i børns fantasi.
Mark er flyttet hjem til Line. Han laver mad. De skal have kylling-spinat-lasagne. Det ser lækkert ud, bortset fra det med kyllingen og spinaten.
– Laver du den dér ber-ga-mæel-sovs helt fra bunden, spørger Line.
Hun mener, hun er bedre til at lave mad end ham, men hun ved tilsyneladende ikke ret meget om, hvordan man udtaler den. Og det med sproget viser sig at være et generelt problem.
– Så ligger vi lige her på divaen, siger hun, da de efter måltidet slår mave.
Hun mener nok ”divanen”. Altså, med mindre de rent faktisk har smidt sig ovenpå Ghita Nørby. Og det er trods alt de færreste, der har det. Eller, okay, det er der faktisk en del, der har gjort gennem årene, har jeg hørt. Men det er næppe noget, DR tør vise i den bedste sendetid.
Line og Mark. (Foto: Snowman TV productions)
Michael inviterer både Jeanette og hendes forældre til et besøg på Bülow-lakridsfabrikken, hvor han er direktør. Der er lakridskugler i store bakker, og de må æde alt, de vil. Med tanke på, hvad sådan et lille, åndssvagt glas koster nede i min Meny, så må der være for millioner i gadeværdi. Alligevel er Jeanette skeptisk over, at han skal flytte hjem til hende. Hun tænder ikke fysisk på ham, fortæller hun kameraet, og hun gentager det lidt senere, da de er til parterapi.
Michael fortæller, at han tidligere har oplevet det samme med andre kærester og især har et traume fra engang, hvor en kæreste bad ham bruge mindre tunge, når de kyssede. Parterapeuten med pandehåret synes, de skal arbejde på at låse Jeanette op, som hun siger. Muligvis mest for tv-seernes skyld. Jeanette indvilliger i at forsøge, og kort efter ankommer Michaels flyttevogn. Han har bestilt en hel lastbil. Måske han også skal have al bagagen fra sine tidligere forhold med.
Nicklas skal flytte hjem til Sara. Først skal de dog også til parterapeut, for deres bryllupsrejse var en miserabel omgang.
– Jeg har virkelig meget at lære, og jeg skal rykke mig en hel del, siger Nicklas, der som ung mand i en feministisk verdensorden selvfølgelig allerede har lært at indordne sig.
– Ja, siger parterapeuten med pandehåret.
– Det synes jeg var en god samtale, siger Sara.
Nå, men undertrykkende kvinder eller ej, så kan man desværre kun holde med Sara og pandehåret. For Nicklas er en lidt træls type, og i modsætning til Michael har han ikke engang sin egen lakridsfabrik. Da han pakker ud hjemme ved Sara, har han medbragt både et Harry Potter-brætspil, en figur af en ugle, sin egen tekande og sin egen wok.
– Jeg kan godt lide det asiatiske cuisine, siger han.
Man må håbe, han også kan lide asiatiske damer, for det er sådan en, han bliver gift med, hvis han ikke snart tager sig sammen (hey, slap af, det er bare for sjov, og det er længe siden, vi har haft en thaikone-vittighed. Og thailændere er ikke muslimer, så dem er det stadig lovligt at drille).
Pernille har sovet lige siden sin bryllupsrejse, siger hun. Det har jeg også, hvis I spørger min kone. Nå, men nu er Pernille vågen, og hun er stadig muggen over, at Martin mest snakker om sig selv. Hvilket han i højeste grad gør. Hvilket er underligt nok, da der ikke er ret meget at snakke om. Han er nemlig ret kedelig. Da vi får et blik ind i hans medicinskab, har han f.eks. kun Panodil gemt derinde. Gab. Og han har endda lige været på bryllupsrejse til Rom, hvor man kan få masser af fede medikamenter i håndkøb.
– Jeg kommer aldrig til at bo sammen med en mand igen, siger Pernille, da de sidder og snakker på Martins altan.
– Hvorfor har hun så meldt sig til eksperimentet? spørger Martin til kameraet bagefter, og man forstår ham jo godt.
DR har nu i en måned teaset for en scene, hvor de skændes og han slår hånden hårdt ned i bordet. Den har ikke været der endnu, men jeg fornemmer, det er lige oppe over.