Tv-julekalenderen
Forventning: Noget fra Den Gamle By. Eller Vinterbyøster. Eller Nissebanden oppe på Grønland. Eller Pyrus!
Virkelighed: Nå, Flemming Jensen er åbenbart den nye Goebbels, og nu skal vi i stedet belemres med en langhåret knægt fra en samspilsramt familie, der skal redde en skov. Eller sådan noget. Og Pyrus drikker for meget og hans minigolfbane er brændt ned, siger de. Eller sådan noget. Jeg har muligvis fået forkert fat i det. Der er også håndbold.
Kalenderlyset
Forventning: 24 dage, en centimeter til hver. Hvor svært kan det være.
Virkelighed: Dette punkt er en gentagelse fra tidligere år. Og det kommer med hvert år, indtil nogen gør noget ved det. For hvorfor f#”%//#! skal tallene først starte tre centimeter nede, så man er bagud fra begyndelsen? Jeg har sendt en forespørgsel til stearinlysfabrikken Asp-Holmblad, og de har lovet at svare inden den 24. december. Altså, den 27. december, ifølge deres kalender.
Adventskransen
Forventning: Hele familien samles hver søndag for sammen at tænde et lys og lade julefreden omfavne os alle.
Virkelighed: Jeg tænder lyset alene. Konen er rejst med børnene. Hun er sur, bare fordi jeg tog til Spanien og gik på museum med en fremmed dame. Hov, nej vent, det var ikke mig.
Julesangene
Forventning: Den med Slade, den med John Lennon og den med Drengene fra Angora.
Virkelighed: Min snart myndige søn har frivilligt sat ’Last Christmas’ på sin playlist og hører den uironisk og højt og synger med, hver gang vi kører bil. Han kan teksten udenad. Også det stykke, hvor George Michael hvisker. Efter nytår skal han kronrages og sendes på militærlejr.
Pakkespillet
Forventning: Man kan få SÅ mange fede ting til en 20’er. Og alle ender med to gaver hver.
Virkelighed: Vi prøvede det den anden dag. Og det viser sig, at det kun er i Søstrene Grene og den dér tigerbutik, man kan få ting til en 20’er, så der køber alle det samme. På nær min mor, selvfølgelig, der igen pakkede en mandarin og en lille pakke rosiner ind. Og spillet stoppede som altid, da min underfrankerede søster endnu engang glemte at give bægeret videre, inden hun tog en pakke og vi alle sammen kom op at skændes. Jeg fik mandarinen.
Kalendergaverne
Forventning: Både min kone og mine børn får 24 pakker hver i december. Lykke!
Virkelighed: Mine børn har en iPhone, ti børnetv-kanaler og abonnement på Disney+, og synes egentlig ikke en nøglering, et viskelæder og en Yankie Bar er noget særligt. Min kone anerkender tilsyneladende ikke, at de stribede fra Matas faktisk er blandt verdens fineste cremer. Til gengæld kan hun godt genkende mandarinen. Hun har pakket en flaske hvidvin ind til sig selv.
Hyggen!
Forventning: Sneboldkamp, varm kakao – og gløgg til de voksne.
Virkelighed: Altså, man kan jo slet ikke lave snebolde af al den grus og sjap. Den varme kakao er fyldt med det dér klamme skind, og gløgg er jo egentlig bare dårlig, opvarmet rødvin med utrolig dyre rosiner i. Jeg skal jeg ikke have mange flere kopper før jeg brænder en minigolfbane ned.
Drillenisserne
Forventning: Det er bare supersjovt at lave løjer med hinanden i skolen og på arbejdspladser, og alle bliver ligesom knyttet tættere sammen.
Virkelighed: Du får redaktionschefen Peter som drillenisse. Han gider ikke rigtig være med, men når han gør, så er det mest noget med at klippe ledningen på din mus over eller fylde benzin i kaffemaskinen. Eller også er det bare på Avisen.dk, vi har et lidt specielt arbejdsmiljø.
Firmajulefrokosterne
Forventning: Sild, snaps, æg, snaps. Øl, skrive ”pik” i panden af Peter, når han går kold, flere øl, kopirummet.
Virkelighed: Redaktøren siger, at der ikke er nogen julefrokost i år. Det er vist noget med inflationen og Ukraine. Men de andre går og hvisker, og i mandags var jeg sikker på, jeg kunne se resterne af sprittusch i redaktionschefens pande.
Julegaverne
Forventning: Den nye iPhone! Penge! Dyr spiritus! Den nye PlayStation! Min egen drone!
Virkelighed: Airfryer.
Søren Baastrup er forfatter, freelancejournalist og Avisen.dk's faste anmelder og debattør. Foto: Privat