Det hvide stykke på kalenderlyset

Kan det virkelig være så svært for stearinfabrikkerne at starte talrækken helt oppe i toppen af lysene? Som det er nu, kan man jo aldrig regne det skidt ud, og man er bagud allerede fra den 2. december. Når det bliver juleaften, er man kun nået til den 18., og man ender med at smide resten af lyset ud – eller gemme det i den særlige kasse, hvor man samler ind til den dag, ens børn skal ”dryppe stearin”. Som aldrig kommer, fordi vi lever i 2022, ikke 1982. 

Drillenisser

Idéen er god nok, men fungerer kun i praksis, hvis man er på en skole eller arbejdsplads, hvor alle har præcis samme humor og forventninger. Det er ikke sjovt, når du forærer Karen fra økonomi en dåse friskbagte pebernødder, mens Benny fra lageret fylder afløbsrens i din kaffekande. 

Læs også:

Tidligere revykonge:  Skal indlægges igen

Kalendergaver

Alle dårlige decemberminder begynder her, og jeg kan stadig mærke skuffelsen over at stå tidligt op og småløbe hen til pakkekalenderen – blot for at konstatere, at min mor igen havde købt en lille pakke rosiner. Nå, I det mindste var det værre hjemme hos min kone. Hendes forældre skulle spare, så de købte bare én stor pose rosiner – og delte dem op i 24 portioner, pakket ind i køkkenrulle. 

Chokoladejulekalendere

Og nu vi er ved det med julemorgener og pakkekalendere: Chokoladestykket bag låge nummer 24 er aldrig større end de andre. Det er bare lågen, der er større. En traumatiserede måde at begynde juleaftensdag på for en lille dreng, men dog en god forberedelse til konceptet ”Push Up-BH”. 

Læs også:

Skaldet komiker har fået hår på hovedet

Pakkespil

Den store pakke er bare et net mandariner, det bedste man kan håbe at komme hjem med er sin mors hjemmelavede grydelapper, og selv en ellers velfungerende familie kan forvandle sig til en scene fra ”Fluernes Herre”, når der kommer terninger og æggeur på bordet. Hvis I død og pine skal spille, så husk dog den ene regel, der opretholder en snert af civilisation: Man sender bægeret videre, INDEN man tager en pakke. Vi er jo ikke barbarer, vel? 

Mere end én mandel i risalamanden

Det er en seriøs konkurrence, det her, ikke en børnefødselsdag. 

Kold kirsebærsovs til risalamanden

Læs også:

Heino Hansen:  Jeg måtte trække mig

Du kan spise syltetøj årets øvrige 364 dage, dit lille svin. 

Julehits i radioen

Selv ikke Rasmus Seebach gider høre mere Rasmus Seebach, og det er kun i tidsmaskinen på vej til 90’erne, man hører ’The Julekalender’. Hvis I absolut skal spille noget med midaldrende mænd i fjollet tøj, der blander engelsk og dansk sammen, så sæt dog noget Nephew på. 

Alle de ligegyldige vers i julesangene

Jeg ved ikke, om juleaftenenerne var længere på Peter Faber og B.S. Ingemanns tid, men for hulen, hvor kunne de skrive lange sange. Ikke alting var dog bedre i gamle dage, og idéen om at nøjes med første og sidste vers af julesangene er så god, at den bare står og venter på at blive skrevet ind i en revideret grundlov. Så undgår vi også at forvirre børnene med alle de mærkelige tekster. For nej, der er ingen drenge, der er sådan rigtigt glade for at få en fane. Lige gyldigt hvor meget fændrik, de så end bliver. 

Myrraskær

Okay, jeg siger ikke, at det som sådan skal skrives ud af juleevangeliet. Jeg konstaterer bare, at ingen normale mennesker ved, hvad det er. Og at det en rimelig fesen gave at tage med, når ens venner kommer med røgelse og guld.

God jul, når I når dertil.

Læs også:

Tv-vært jubler: Han gik på knæ