Faste læsere, eller dem der bare var uheldige at klikke forkert, vil erindre, at jeg i forrige uge belemrede disse spalter med min mening om nogle af alle de tåbelige ting, der er galt med København. I retfærdighedens ånd (og fordi redaktøren er bange for klager) har jeg lovet, at jeg denne gang stiller skarpt på de ting, der er galt med Jylland. Det er blevet til ni. Et irriterende ulige tal, jeg ved det godt. Og jeg kunne nok også godt have fundet på flere, men jeg får min løn alligevel, så I må nøjes med dem her:
Spareribs
Uha, hvad er der nu galt med denne fedtede, primitive spise, der visse steder vestpå også blot går under betegnelsen "gode ben"? Absolut ingenting!
Jeg elsker at gnave i svins ribben ligeså meget som alle andre, men har blot et problem med den måde mit fædrene ophav udtaler ordet på.
Se, hvad mange jyder ikke ved er nemlig, at "spareribs" er et engelsk ord, der direkte oversat betyder "ribben, der er til overs". Det skal derfor udtales på engelsk, også selvom man bor i Esbjerg, Kolding eller Frederikshavn. Og ikke på dansk, hvor det bare lyder som en halvrådden form for discountbær, fundet i Spotvare-afdelingen i Netto.
FC Midtjylland
Hvis der stadig er nogen, der tror, at jyder er mestre i underdrivelse, så prøv at tag en tur forbi Herning. Her hedder den lokale fodboldklub ”FC” til fornavn, ”ulvene” til kælenavn – og annoncerer holdet på engelsk, når de løber på banen. Det gjorde de i hvert fald sidst jeg var der. Nå ja, og så kalder klubben sig ”Midtjylland”, selvom selv den mest svagtseende tøjfabrikant kan tage et kort og konstatere, at den nærmere holder til i Vestjylland. Midtjylland, det er der Silkeborg, Viborg og Randers ligger.
For at gøre forvirringen total, så ynder de to første dog ofte at hævde, at de ligger i Østjylland – mens Randers mener, de ligger i Kronjylland. Også selvom ikke en eneste borger i byen under 40 ved, hvad det egentligt betyder.
Film af Nils Malmros
Ole og Peder sidder på Oles værelse.
Ole: – Je er ik så majt få å ta te den fest i avden.
Peder: – Nå.
(30 sekunders pause).
Ole: – Bitten sir I ik er kærste mer?
Peder: – Amen, det nået privat, igå.
(Oles mor kommer ind på værelset).
Oles mor: – Er I sultn, dreng?
(15 sekunders pause).
Ole: – Vi spist i skoln, igå.
(Oles mor går ud igen).
(20 sekunders pause).
Peder: – Det’ træls.
Himmelbjerget
Det kan godt være, at selv københavnere griner af Den lille havfrue, når snakken falder på overvurderede turistattraktioner. Men har I nogensinde været på Himmelbjerget, stedet de lokale turistkontorer i Jylland stadig gerne omtaler som "måske Danmarks højeste punkt"? Ellers kan vi lige opdatere jer: Det er en bakke. I en skov. Med en iskiosk for neden og et lille tårn på toppen. Og når man efter ikke frygtelig mange minutter kommer derop, har man glimrende udsigt til de to nærliggende bakker, Yding Skovhøj og Ejer Bavnehøj, der tydeligvis er højere.
Vesterhavet
Tjekliste til en god tur ved stranden:
Vand uden alt for store bølger.
Vand, der er mindst 15 grader varmt.
Rent sand.
Ingen blæst.
Ingen understrøm, der rask væk suger selv voksne mennesker 30 meter ud.
Jeg er fuld af respekt for den mand, der har fået bildt tyskerne ind, at sommerferie ved den danske vestkyst bare er toppen.
Jyske pizzeriaer
Det er ikke så meget det, at man på skræmmende mange pizzeriaer i Jylland opfatter det som delikat at dænge en pizza til med oksekød OG skinke OG tun OG cocktailpølser OG bernaisesovs OG løg OG bacon. Det er mere det, at når pizzamanden så spørger: ”Ska’ do ha’ creme fraiche-dressing på?”, så siger folk typisk: ”Ja.”
At lime puslespil
En mærkværdig 80’er-tradition, der – på trods af det indlysende økonomisk dumme i den – primært var og stadig er udbredt i Jylland.
Groft sagt går den ud på at samle et meget stort puslespil, og så klistre det op på en plade og hænge det op på væggen. Så har man et grimt billede af en vandmølle hængende – med riller over det hele.
Hvorfor gør man det? Og kunne man alternativt ikke blot købe et maleri af en vandmølle? Og så evt. snitte i det med en kniv, inden man hang det op?
Døgnkiosker
Undskyld, sure kioskmand, der netop har låst døren og sat alarmen til, lige som man stod og manglede en pakke smøger og en halv liter cola – ved du, hvad man kalder en døgnkiosk, der lukker kl. 22.00? En kiosk.
Peberkværne
Ved du, hvad man gør i Jylland, når en kammerat fylder 30 år og stadig er ugift? Så svejser man dæl’me to olietønder sammen, så de har en marginal lighed med en peberkværn og placerer den i hans have. Når man ikke er gift som 30-årig, er man nemlig – wait for it – en pebersvend!
Dem, der fører an i olietønde-svejseriet, er i øvrigt som regel de samme typer, der kalder hovedstaden for ”Københavnstrup”, refererer til Sjælland som ”Djævleøen” – og skriver ”Nygifte, dyt!” på villaveje med hvid maling, der først er slidt væk, når folk for længst er blevet skilt igen.
Søren Baastrup er forfatter og journalist. Foto: Privat