Rigsrevisor Henrik Otbo har netop afleveret sin kritik til Sundhedsministeriet. Denne gang handler sagen om, hvornår Sundhedsministeriet har sendt nogle beregninger på overbetaling af privathospitalerne.
Og det har de gjort alt, alt for sent.
I en netop afleveret redegørelse fra den politisk neutrale Henrik Otbo er der stor kritik mod Sundhedsministeriet.
Han skriver simpelthen, at ministeriets behandling af sagen er "særdeles utilfredsstillende", skriver Politiken.
For selvom Henrik Otbo meget præcist spurgte ind til de rigtige papirer, så ville Sundhedsministeriet ikke udlevere dem, da de blev betegnet som interne beregninger.
Nuværende sundhedsminister Bertel Haarder har tidligere på ugen undskyldt, at rigsrevisoren fik beregningerne for sent.
Nu skal landets seks statsrevisorerne vurdere, om kritikken skal have nogen konsekvens. Statsrevisorerne er modsat rigsrevisoren politisk udpeget.
Det vil sige, at tre politikere fra hver sin side af folketingssalen skal vurdere rigsrevisionens kritik. Deres afgørelse forventes senere i aften.