SønderjyskeE mistede Carsten Broe som træner, fordi han ikke troede på overlevelse i den nye sæson, men i dag kom holdet sejrrigt i gang med superligaen.
Kenneth Fabricius scorede kampens eneste mål efter otte minutter. En kikset offside-fælde hjalp scoringen på vej.
Randers fik også et par muligheder, og sidste sæsons topscorer Marc Nygaard kunne med lidt held være kommet på måltavlen.
I anden halvleg trak SønderjyskE sig langt tilbage på banen, og en god defensiv bevirkede, at de tre point kom i hus.
Senere søndag mødes Brøndby og OB i en direkte konfrontation mellem sidste sæsons sølv- og bronzevindere.