Det startede ellers så godt for Odense Boldklub, da de lørdag aften gæster Haderslev og nedrykningstruede Sønderjyske Elitesport.
Forårets profil fra HC Andersen-byen Peter Utaka scorede nemlig til 1-0 allerede efter 10 minutter.
Men det blev ikke til flere mål i en første halvleg, hvor OB sad på det meste.
Efter pausen koncentrerede OB sig mest om at forsvare sig - det viser sig nu i bagklogskabens åh så klare lys som en kæmpe fejltagelse.
I kampens overtid satte hjemmeholdets anfører Sölvi Ottesen nemlig indersiden først på en bold på kanten af feltet, og så kunne OB blot slå hænderne opgivende i græsset. For nu kan de ikke bruge midtugens flotte 3-2-sejr over FCK til en døjt. Nu er fynboerne tre point efter Brøndby på rækkens dukseplads.
Med det ene point lægger SønderjyskE til gengæld pres på Horsens og Vejle de to andre nedrykningstruede mandskaber.
Vejle skal på besøg hos FC Nordsjælland mens Horsens gæster AaB i Aalborg.
"Vi viser en fantastisk indstilling i dag," glædede Carstens Broe sig efter kampen i TV 3's studie.