De danske ishockeymestre, SønderjyskE, har forlænget aftalerne med de fire offensive profiler Eric Bertrand, Dan Ceman, Kim Lykkeskov og Søren Nielsen, så de også i næste sæson optræder i lyseblåt.
»Det er meget positivt for os, at vi allerede på et tidligt tidspunkt har sikret os fire meget stærke forwards til næste sæson. De har alle haft en stor andel i holdets mange mål i år, men samtidig har de haft en meget stor betydning for holdet, fordi de altid leverer en meget stor arbejdsindsats - uanset om det er træning eller kamp,« siger sportschef Søren Stockfisch.