Superligaklubben Sønderjyske får tilgang af den tyske forsvarsspiller Justin Plautz før næste sæson.
Den 20-årige venstreback er hentet i Werder Bremen, hvor han var en del af reserveholdet.
Tidligere på måneden var Plautz til prøvetræning i Haderslev-klubben, og sportschef Hans Jørgen Haysen kunne lide, hvad han så.
- Han er en ung mand, der lige er fyldt 20 år, men han ser virkelig spændende ud, og vi tror, han går en stor fremtid i møde, siger Haysen i en pressemeddelelse.
Den unge tysker har underskrevet en treårig aftale med Sønderjyske.
- Jeg er meget glad for denne mulighed, og jeg ser frem til nogle spændende år. Jeg fik set en kamp på stadion, da jeg var her, og jeg fik et rigtig godt indtryk af det hele.
- Spillerne var gode til at tage imod mig, og jeg glæder mig til at blive en del af holdet og udvikle mig yderligere som spiller, siger Plautz.
Sønderjyske sluttede i denne sæson på 11.-pladsen i Superligaen og undgik siden hen at blive blandet ind i nedrykningskampen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.