Politiet har fået en 37-årig mand varetægtsfængslet i fire uger. Han har delvist tilstået at stå bag et overfald på sine forældre med en lægtehammer i deres hjem i Fogderup vest for Aabenraa.
»Han kan ikke rigtig huske det hele, men han kan godt huske, at der var noget med en hammer,« fortæller Preben Westh fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Der er endnu ikke noget motiv til overfaldet, og sønnen skal nu mentalundersøgelses.
Det ældre ægtepar blev fundet livsfarligt kvæstet i deres hjem med store læsioner i baghovedet efter at være blevet slået med en lægtehammer. Begges tilstand er stadig yderst kritisk.