Tre uger gammel. 21 kilo tung. Og med masser af mod på livet.
Bonbon-land offentliggjorde tirsdag, at parken har fået en ny søløve. Den lille søløveunge kom til verden i forlystelsesparken allerede for 16. juli, men Bonbon-land har valgt at holde fødslen hemmelig, så søløveungen fik en tryg start på livet sammen med sin mor uden alt for mange nysgerrige blikke og ståhej.
Den lille søløve har endnu ikke fået noget navn, og forlystelsesparken håber, at gæsterne vil hjælpe med at finde det helt rigtige. Søløveungen præsenteres for parkens gæster ved dagens søløve-show klokken 14, hvis den vel at mærke selv har lyst til at gå på scenen.
Søløven er en
patagonisk søløve med oprindelse i Sydamerika. Søløver føder ofte i zoologiske
haver, men det er ifølge Bonbon-land yderst sjældent, at det finder sted i cirkus eller i en
forlystelsespark. Angiveligt er det kun sket en gang før i Danmark – da søløven Sigurd blev
født i netop Bonbon-Land.