Turistplasteret Fisherman?s Wharf i San Francisco har fået et imageproblem.
De fede og støjende søløver, der plejer at posere dovent for turister på klipperne, giver dødens gab kamp til stregen. De er flere gange gledet ned i vandet for at angribe svømmere ved stranden. I denne måned har den samme søløve angrebet 14 svømmere og jaget 10 andre op af vandet.
»Selv om det lyder hyggeligt at svømme med søløverne, er det nok ikke den bedste idé. De er vilde dyr. Og det skal de blive ved med at være,« siger Jim Oswald ifølge CNN.com, talsmand for Marine Mammal Center i San Francisco.
Aggressiviteten kan skyldes mangel på føde, eller at de fisk, som søløverne spiser, er forgiftede af alger.
Sidste år angreb en gruppe søløver en strand og kæntrede en yacht, som de skubbede sig ombord på. I Berkeley blev en kvinde indlagt efter, at en søløve tog en bid af hendes ben.
I Alaska i 2004 gled en gruppe søløver ombord på en fiskerbåd og trak fiskeren med ned under vandet. Han overlevede uden skader.
Søløver kan veje op til et halvt ton og bider normalt kun, hvis de føler sig truet.