Er du typen, der har en naturlig evne til at skræmme andre mennesker, så kan du nu komme til at tjene penge på dine uhyggelige egenskaber.
Tivoli søger nemlig performere til havens nye forlystelse - et spøgelseshus, der får navnet “Villa Vendetta”.
Når forlystelsen åbner, skal den ifølge TV2 Lorry fungere som hjemsted for en familie, der gennem generationer har arbejdet i Tivoli, men som nu er blevet glemt - og derfor har forvandlet sig til en flok galninge.
Og nu leder Tivoli altså efter mennesker med en naturlig “skræmme-faktor”:
- Vi leder efter karakterer, der kan skræmme, overraske og være scary med et særligt Tivoli-glimt i øjet. Alt fra performere, der er skræmmende høje til skræmmende lave. De skal kunne udsende den her uhyggelige energi, vi kender fra gyserfilm, og gerne uden de behøver at gøre alt muligt ekstra, siger skuespiller og caster Susanne Breuning til TV2 Lorry.
I stillingsopslaget, som kan ses her, efterspørger Tivoli en kort video fra de skuespillere og performere, som er interesserede i jobbet.
Den nye forlystelse forventes at åbne i løbet af sommeren 2021.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.