Et sjældent og spektakulært naturfænomen har fundet sted på den frosne sø Lac des Rousses i den franske Jura-region nær den schweiziske grænse.
Oven på isen ses hundredvis af cirkulære "skiver" sne, der ligner små, perfekt formede pandekager.
Fænomenet tiltrækker både naturelskere og fotografer.
Det skriver blandt andre den lokale avis Voix du Jura, mens mediet Sciencepost skriver, at fænomenet kaldes "is-pandekager", og at det ses sjældent i det franske vinterlandskab.
Fænomenet er ikke usædvanligt i koldere regioner som for eksempel Canada, men det kræver særligt kolde forhold.
Is-pandekagerne opstår typisk, når temperaturen falder til under nul grader inden for kort tid.
Desuden kræver det, at let sne daler på en allerede frossen overflade, og at det klumper sammen til små bunker eller "pandekager" på grund af luft- og bølgeforhold.
Lac des Rousses ligger mere end 1000 meter over havets overflade.
Luftfugtigheden i regionen fremskynder processen ved frost, fordi kulden fremmer hurtig krystallisering.