Socialt udsatte børn regner oftere med en trist fremtid

Langt færre børn i lav socialklasse tror på, at de kan gennemføre mål, de sætter for sig selv, viser rapport.
Børn fra socialt udsatte familier har en mere dyster forestilling om voksenlivet og deres egne evner end børn fra velstillede hjem. Det viser en undersøgelse fra Børnerådet. (Arkivfoto)
Børn fra socialt udsatte familier har en mere dyster forestilling om voksenlivet og deres egne evner end børn fra velstillede hjem. Det viser en undersøgelse fra Børnerådet. (Arkivfoto) Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix

Mens børn fra overklassen i høj grad forventer et godt liv som voksne, gælder det mindre end hver andet barn fra socialt og økonomisk dårligt stillede familier.

Det viser en undersøgelse fra Børnerådet.

3700 børn i 7.-klasser landet over er i undersøgelsen blandt andet blevet spurgt om, hvilke forventninger de har til deres egen livstilfredshed, når de bliver voksne.

Her regner 80 procent af overklassens børn med høj tilfredshed. Det samme svarer blot 46 procent af børn, der er i den laveste kategori på den sociale rangstige.

Samtidig har børn fra de mest udsatte familier langt sjældnere en tro på, at de kan klare det, de sætter sig for.

- Det er umådeligt trist, at børn og unge mennesker har så negativ en forventning til, hvad de kan udrette i livet, og hvor tilfredse de kan blive med det. Det er et rigtigt dårligt afsæt til livet, siger Børnerådets formand, Per Larsen.

Børnerådets rapport viser også, at de mest udsatte børn er mere syge, får medicin oftere og generelt er mere utilfredse med deres egen sundhed end de mere velstillede børn.

Dermed ser trængte kår ud til at være dårligt nyt for børnenes helbred.

- Vi kan se, at det går ud over deres sundhed. Og hvis ikke vi får trukket dem ud af det mørke, de befinder sig i, risikerer vi, at de reproducerer den holdning til den næste generation af børn.

- Det er jo næsten skruen uden ende, og derfor gælder det om at få afbrudt den negative kæde hurtigst muligt, siger Per Larsen, der opfordrer til en indsats fra politikere og fagfolk.

Han er ikke overrasket over, at der er så massiv forskel på børn fra de rigeste og de fattigste familier.

- Det er ingen hemmelighed eller overraskelse. I årevis har vi diskuteret negativ social arv, uden at der er kommet de store resultater ud af det, siger Per Larsen.

Han peger på, at børn fra trængte familier oftere kommer på kant eller helt ud af fællesskaber, fordi der ikke er råd til at deltage i de samme arrangementer, gå til sport eller andre aktiviteter med kammeraterne.

De sociale klasser er opdelt af Børnerådet. Der er i alt fem trin.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.