Det sociale frikort, der skal hjælpe udsatte borgere med at tjene lidt ekstra, er stadig langt fra at være en succeshistorie.
Et halvt år efter ordningen trådte i kraft er det kun 155 borgere, der har eller har haft ansættelse via frikortet. Det viser en aktindsigt, som A4 Nu har fået i Social- og Indenrigsministeriet.
Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) er parat til at se på, om ordningen virker efter hensigten.
- Jeg støtter tanken bag det sociale frikort, men det virker på mig som en meget dyr ordning i forhold til, hvor få der får gavn af den, siger hun til A4 Nu.
Det er afsat 45 millioner kroner til projektet, og målet er, at 4.000 socialt udsatte skal arbejde på ordningen.
Frikortet giver mennesker på samfundets bund mulighed for at tjene 20.000 kroner årligt, uden de bliver beskattet eller modregnet i borgerens ydelser.
Det nye sociale frikort var en del af det regeringsgrundlag, som blev indgået mellem Venstre, De konservative og Liberal Alliance i 2016, og siden blev realiseret i en to-årig forsøgsordning.
I april rejste Socialdemokratiet en voldsom kritik af ordningen, fordi de penge, der bruges på det sociale frikort, efter partiets mening ikke stod mål med, at ganske få - dengang blot 9 borgere - havde ansættelse gennem frikortet.
Af de 45 millioner kroner, der er afsat til det to-årige forsøg med frikortet, er 14 millioner kroner afsat til en it-løsning, 15 millioner til kommunal visitation og klagebehandling i Ankestyrelsen samt to millioner kroner til evaluering af forsøget.
- Liberal Alliance har skabt et mega-dyrt bureaukratisk monster, lød meldingen dengang fra Socialdemokratiets daværende socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil til A4 Nu.
Helt så bombastisk er partifællen Astrid Krag ikke i dag:
- Den oprindelige ambition var, at det skulle være nemt og ubureaukratisk, og derfor er jeg bekymret for den tunge administration.
Ordningen har kun kørt i meget kort tid, og der er derfor ikke planlagt en evaluering før 2020. Men jeg vil alligevel bede om en status på baggrund af erfaringerne indtil nu og så overveje, om vi kan gøre noget for at hjælpe ordningen bedre på vej.
Hos SAND - de hjemløses landsorganisation - har man brugt en del kræfter på at rådgive hjemløse om brugen af det sociale frikort. Resultaterne har været blandede:
- Mange kommuner har været uforberedte. Når hjemløse har spurgt til frikortet, har man nogle steder lignet et stort spørgsmålstegn. I andre kommuner virker det fint, siger Ask Svejstrup, sekretariatsleder i SAND.
I forbindelse med lovarbejdet forud for tilblivelsen af det sociale frikort påpegede SAND i et høringssvar, at en meget stor del af udgifterne gik til it og administration:
"Det er skandaløst, at man anvender et så stort beløb, taget fra Satspuljen, alene på administration af en ordning, der skulle være 'helt ubureaukratisk'."
A4 Nu