Socialdemokratiet stemmer imod regeringens omstridte dagpengeforslag.
Det siger beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen (S) til DR Nyheder.
Regeringen fremsatte tidligere i år et forslag om, at man fremover skal have opholdt sig i Danmark i syv ud af otte år for at kunne få dagpenge.
Socialdemokratiet valgte for nylig at trække to ændringsforslag, som partiet havde stillet, tilbage.
Men først nu har Socialdemokratiet besluttet sig for at stemme imod forslaget.
- Det vælter ud med problemer, har hele udvalgsbehandlingen vist, og derfor stemmer vi imod, siger Leif Lahn Jensen til DR Nyheder.
Socialdemokratiet havde i første omgang foreslået, at opholdskravet i stedet skulle være syv ud af ti år eller syv ud af 12 år.
Det ville ifølge Beskæftigelsesministeriet betyde, at 3200 til 3550 personer ville miste dagpengeretten mod 4500 med regeringens forslag. Men Socialdemokratiet valgte altså at trække sine ændringer tilbage.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har allerede afvist at trække sit forslag tilbage. Foruden Socialdemokratiet har Danske A-Kasser opfordret ham til at gøre det.
- Målet er, at man skal bidrage til det danske samfund ved at være på det danske arbejdsmarked. Men vi kan ikke forskelsbehandle. Derfor rammer forslaget også danskere, der har været i udlandet.
- Men langt de fleste, der bliver berørt af det her forslag, er ikke danske statsborgere, sagde ministeren i sidste måned til Ritzau.
Regeringen og DF blev i februar enige om at indføre et opholdskrav for dagpenge, da parterne indgik en aftale om skattelettelser for 500 millioner kroner.
Det nye krav skal ifølge regeringen forhindre, at det for nogle udlændinge "vil være mere attraktivt at flytte til Danmark for at få ydelser end at være i deres hjemland".
Opholdskravet betyder dog også, at danskere, som i dag bor i udlandet og betaler til en dansk a-kasse, ikke nødvendigvis vil kunne få dagpenge, hvis de bliver ledige, når de vender hjem.
Desuden vil forslaget også ramme danskere, der inden for de seneste år har boet en længere periode i udlandet.
Bliver disse danskere ledige efter 1. januar, hvor kravet efter planen skal træde i kraft, risikerer de ikke at kunne få dagpenge. Og det endda, selv om de i årevis har betalt til a-kassen.
/ritzau/