Den 14. maj kom Socialdemokratiet med et udspil, der havde som mål at give nyt liv til folkeskolerne. Det skulle blandt andet ske på bekostning af friskolerne, hvor partiet i udspillet ønskede at nedsætte tilskuddet til friskolerne og privatskolerne, også kaldet koblingsprocenten, fra 76 procent til 71 procent.
Nu har Socialdemokratiet ændret mening.
I stedet lægger de nu op til at differentiere tilskuddet, så friskoler i yderkommunerne eller i områder, hvor der ikke er en folkeskole i nærheden, kan friholdes fra at få en lavere koblingsprocent.
- Vi har lyttet til befolkningen, og vi kan godt se, at der er et problem nogle steder, fordi mange kommuner har lukket folkeskoler, og derfor er der blevet langt til den nærmeste folkeskole. For de skoler vil vi gerne kigge på at differentiere koblingsprocenten, siger Jan Johansen, der sidder i Folketingets undervisningsudvalg og er folketingskandidat på Fyn.
Han understreger, at det ikke er et færdigt forslag, og at det ikke kommer til at ændre på den oprindelige målsætning om at styrke folkeskolen med hvad der svarer til 600 lærere. Hvis altså Socialdemokratiet får regeringsmagten efter valget grundlovsdag.
- Vi vil kigge på de tyndtbefolkede områder, hvor kommunerne har lukket folkeskoler, og hvor der i stedet er opstået friskoler. Der vil vi godt gå ind og kigge på, hvad deres koblingsprocent skal være, siger Jan Johansen.
Langtved er eksemplet
Præcis hvilke skoler der får mulighed for at beholde den højere koblingsprocent, eller hvor langt skolen skal ligge fra en folkeskole, kan han endnu ikke sige noget om.
Alligevel nævner han Langtved Friskole som et eksempel på en af de frie skoler, der vil kunne bibeholde den høje koblingsprocent.
I Langtved blev folkeskolen lukket, og i 2011 blev lokalerne efterfølgende solgt til Langtved Friskole.
- Lige Langtved kan jeg godt se som et af eksemplerne, hvor vi kan sige, at her er der opstået en friskole, hvor der lukkede en folkeskole. Så med mine øjne er Langtved en af de skoler, siger Jan Johansen.
- Vil se det, før jeg tror det
Den udmelding glæder Mette Møller Bisgaard, der er skoleleder på Langtved Friskole. Hvis koblingsprocenten, som først foreslået, blev sænket fra 76 til 71 procent, stod skolen til en indkomstnedgang på op mod 250.000 kroner om året.
Det havde fået vidtrækkende konsekvenser for skolen.
Alligevel er skolelederen ikke ubetinget glad for socialdemokraternes ændrede forslag.
- Hvis jeg kun kigger på Langtved Friskole, og vi skulle være så heldige at være en af de skoler, som får det høje tilskud, kan jeg smile og tænke, at det da var meget rart. Men skal jeg kigge på friskoler generelt, så løfter friskolerne jo en opgave, som folkeskolen ikke nødvendigvis gør, siger Mette Møller Bisgaard.
Hun lader sig ikke stille helt tilfreds med Jan Johansens ord om, at Langtved Friskole vil beholde det høje tilskud. Ikke før der ligger en færdigforhandlet aftale med kriterier for, hvilke skoler der får hvilket tilskud.
- Det er dejligt, at han siger det. Men jeg vil gerne se det, før jeg tror på det, siger Mette Møller Bisgaard.