Læserne skal selv kunne vælge, hvilke gratisaviserne de gerne vil have, og gratisaviserne skal straffes med bøde, hvis de ikke respekterer forbrugernes ønsker. Sådan lyder et beslutningsforslag fra Socialdemokraterne.
»Hvis man indfører en regel, uden at man kan straffe for at overtræde reglen, retter folk sig ikke efter den. Vi hører fra mange forbrugere, at modtager gratisaviser, selv om de har forsøgt at melde dem fra. Der er opgange, hvor de er ved at drukne i gratisaviser, som ikke bliver taget med ud,« siger forbrugerordfører Karen Hækkerup (S).
Kun 10 procent af forbrugerne vil ifølge en foreløbig opgørelse fra forbrugerrådet slet ikke have gratisaviser og mener, at ingen reklamer skiltet skal udvides til at dække gratisaviserne. Langt de fleste vil gerne have mulighed for at sætte et skilt på døren, hvor de selv kan bestemme, hvilken gratisavis de vil modtage. 32 procent går ind for, at man selv aktivt skal melde sig til en gratisavis og 50 procent går ind for et nyt klistermærke, hvor man kan sige ja til sin lokalavis, men nej til sin gratisavis. De sidste otte procent vil have et ekstra klistermærke, hvor der står nej tak til gratisaviser.
På baggrund af undersøgelsen foreslår Socialdemokraterne, at det skal være muligt for forbrugerne at vælge et skilt, der viser præcist hvilken avis, de gerne vil have ind af døren.
»Der er et flertal for ?ingen gratisaviser, men gerne min lokalavis? skiltet. Man kunne indføre sådan et skilt i kombination med en tilvalgsordning af bestemte gratisaviser,« siger Karen Hækkerup.