- Det kan have alvorlige konsekvenser, hvis ikke vi løfter vores velfærdssamfund.
Sådan indledte Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt da hun i dag fremlagde partiets finanslovsforslag, hvor ordet ’velfærd’ blev gentaget flere gange.
Ifølge Thorning vil Socialdemokraterne arbejde for at forbedre kvaliteten i daginstitutioner, skoler og på plejehjem. De vil give 1,3 milliarder mere efter skat til pensionister og andre borgere på overførselsindkomster og gøre den kollektive trafik 25 procent billigere.
Helle Thorning benyttede samtidig lejligheden til endnu en gang at lange ud efter regeringens skattestop, som Socialdemokraterne mener vil forringe velfærden på længere sigt.
- Vi viser her, hvor meget man kan få for pengene, hvis man undgår de skattelettelser. Vi kunne få ganske enkelt få rigtig meget velfærd for de penge, sluttede Helle Thorning-Schmidt.