Velfærdssamfundets laveste sociale sikkerhedsnet, kontanthjælpen, er blevet sat alt for langt ned for tusindvis af danske familier, mener landets socialchefer og socialrådgivere.

Det skriver Jyllands-Posten søndag.

Det er reglerne om gensidig forsørgelse for et par, hvor den ene er lønmodtager, og den anden er på kontanthjælp, der splitter familier, både med og uden børn, lyder kritikken.

Reglerne rammer - ifølge en analyse fra tænketanken Kraka - omkring 12.000 kontanthjælpsmodtagere plus lige så mange samlevere og et stort antal børn.

De betyder, at hvis en kontanthjælpsmodtager lever sammen med en almindelig lønmodtager, mister vedkommende typisk halvdelen af kontanthjælpen i år og hele kontanthjælpen fra næste år.

Og det gør, at mange samlevende ikke kan få økonomien til at hænge sammen og derfor flytter fra hinanden, lyder det fra kritikerne.

Socialchefernes formand, Ole Pass, betegner loven som "det største socialpolitiske indgreb mod den dårligst stillede gruppe i samfundet i mange årtier":

- Forsørgelsesgrundlaget er blevet reduceret så voldsomt, at mange hjem er blevet brudt op.

- Loven er ikke fair i forhold til den måde, mennesker har indrettet sig på i virkelighedens verden. Derfor vil jeg opfordre politikerne til at lave loven om, siger han til avisen.

Synspunktet får opbakning fra Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau.

Et flertal blandt de syv partier, der står bag reformen, afviser at ændre grundlæggende i reformen, mens SF, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti erklærer sig villige til at se på muligheder for at sidestille gifte og ugifte samlevende par skattemæssigt.