Hver onsdag slipper Lisbeth Siezing for at stå i supermarkedet og kigge fortvivlet ned i frysedisken for at finde ud af, hvad der skal serveres til aftensmad.

Hun er arbejder i ATP i Hillerød, og her kan hun to gange om ugen købe aftensmad med hjem fra kantinen. På den måde sparer hun mindst en time, og hun sætter stor pris på det ugentlige afbræk i aftensmadræset.

»Nu bruger jeg for eksempel den ekstra tid i haven, det er meget rart,« fortæller hun.

Stor succes

I fire år har kantinen hos ATP haft en take away-ordning, og hver onsdag og fredag bliver der solgt aftensmad til 50 kroner per portion.

For Lisbeth Siezing, hendes mand og deres to børn, er det blevet fast rutine, at de hver onsdag spiser, hvad køkkenchef Helge Kristensen har fundet på.

Køkkenchefen kalder take away-ordningen en stor succes og fortæller, at det i gennemsnit er 100 ud af de 600 medarbejdere, der køber mad med hjem. Og han ender som regel med at sende 300-350 foliebakker med mad afsted.

Økonomisk gevinst

Ordningen giver ikke kun Lisbeth Siezing og kollegerne lidt mere frihed, den er også en gevinst for arbejdsgiveren, mener Gitte Laub Hansen fra Kræftens Bekæmpelse.

Hun står i spidsen for et projekt, der skal udbrede ordningen med take away-mad til flere arbejdspladser, og hun anslår, at der i dag er op mod 100 virksomheder, der har en eller anden take away-ordning.

Hun vurderer, at sund aftensmad fra kantinen en gang om ugen kan nedbringe sygefraværet med en kvart dag per år, og det kan også betyde, at den enkelte medarbejders effektivitet bliver øget med fem minutter. Det vil give virksomheden en årlig besparelse på 1.500 kroner. Hvis det regnestykker holder, vil en virksomhed spare 30 kroner, hver gang de sælger et måltid mad til at tage med hjem.

»Derudover er der også en gevinst i et bedre image, større medarbejdertilfredshed og alt muligt andet,« siger hun til Nyhedsavisen.

Derfor håber hun også, at virksomhederne kan overtales til at bidrage økonomisk, så endnu flere medarbejdere vil tage mad med hjem.

Avanceret mad er et hit

Lisbeth Siezing og kollegerne må selv betale den fulde pris, men selvom hun bruger 200 kroner på de fire portioner, der skal til for at stille sulten i sin familie, synes hun for det meste, prisen er rimelig.

»Hvis jeg selv skal have fat på en masse forskellige ingredienser, kan jeg hurtigt bruge 150-200 kroner bare på det. Så det er kun, hvis der for eksempel bliver serveret hakkebøffer med bløde løg, at jeg synes, det er lidt dyrt.«

Helge Kristensen kan godt mærke, at medarbejderne har favoritter.

»Det er tydeligt, at der bliver solgt lidt mindre, hvis maden bliver for nem. Til gengæld er der rigtig godt salg i asiatisk mad og andre retter, der er lidt mere komplicerede,« siger køkkenchefen.

Lisbeth Siezing får også ny inspiration til de dage, hvor hun stadig er nødt til at kigge ned i køledisken, når hun selv skal finde på aftensmenuen.

Og specielt når kantinen har disket op med noget rigtig eksotisk, er der også en social gevinst ved ordningen.

»Når mange af os har spist det samme onsdag aften, får vi da også delt nogle kokkehuer ud, når vi mødes på arbejdet om torsdagen. Og der er næsten altid en hel del af kokkehuerne,« siger Lisbeth Siezing.