Han er i forvejen megarig den amerikanske rapper Snoop Dogg. Og det er ikke kun på grund af sin musik og koncerter, sidstnævnte slet ikke i disse tider, men formuen er især vokset, fordi den tilbagelænede musiker er et hit blandt mange store brands, som elsker at have ham som frontfigur på deres produkter.
Her for nylig har vi herhjemme kunne se den 49-årige fyr i Just Eat-reklamer, som han efter sigende fik 40 mio. kroner for.
Nu er det så den mexicanske Corona-øl, der har tilbudt ham det dobbelte. Det skriver The Sun.
10 mio. Pund – eller det, der svarer til 81 mio. kroner har øl-giganten Corona betalt for at få Snoop Dogg til at puste lidt liv ind i den øl, som må siges at have haft et lidt uheldigt navn i pandemien.
Skål! Jeg drikker lige en Corona på en strand og hæver 81 mio. kroner for ulejligheden.... Foto: Corona
Udover Corona og Just Eat har han også lavet aftaler med Burger King og Dunkin' Donuts. Rapperen siges at være god for over en milliard kroner. Og meget af den formue kommer fra firmaer, som han reklamerer for, og det har – må man sige uden at fornærme nogen – ikke været ret hårdt arbejde at tjene dem.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.