Af Martin Van Dijk
Den amerikanske rapper Snoop Dogg gæster i øjeblikket København i forbindelse med MTV Music Awards, og den festglade stjerne skal nok være glad for, at han er i København og ikke i Californien på nuværende tidspunkt. Her er der nemlig sent torsdag dansk tid blevet udstedet en arrestordre på den kontroversielle rapper for ulovlig våbenbesiddelse.
Episoden, som Snoop Dogg risikerer at blive anholdt for, fandt sted den 27. september, da han i selskab med to bodyguards forsøgte at smugle en metalstang på 51 cm ombord på et fly i John Wayne lufthavnen i Californien. »Enten melder han sig selv, eller også bliver han hentet af ordensmagten,« sagde en talskvinden Susan Schroeder ifølge Reuters.
Hos Københavns Politi har man intet hørt om arrestordren på den 35-årig stjerne, som altså befinder sig i byen, men vagthavende hos Københavns Politi er ikke i tvivl om, hvad politiet gør, hvis de modtager noget fra Interpol eller det amerikanske politi.
»Hvis vi får en anholdelsesbegæring, så anholder vi ham selvfølgelig med det samme, men vi har nu intet hørt til den sag,« Så mon ikke Snoop Dogg slipper for at ruske tremmer i et dansk fængsel i denne omgang.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.