Rap-stjernen Snoop Dogg blev i nat anholdt i Sverige på grund af narkotika, skriver svenske Expressen.
Han var på vej fra Globen, hvor han havde givet koncert sammen med rapperen Sean P Diddy Comb. Snoop skulle til efterfølgende fest på Hotel Anglais i Stockholm. Men blev stoppet af politet på vej til festen klokken 01.25. Det bekræfter Stockholms Politi.
Samtidig med at de to verdenskendte stjernerappere optrådte i Globen, lavede politiet en razzia, hvor det beslaglagde narkotika, som mistænkes for at tilhøre en af rapperne.
Snoop er flere gange tidligere blevet grebet i at være i besiddelse af stoffer og våben.
- Jeg kan bekræfte, at vi har foretaget en beslaglægning. Og at det tilhører en af artisterne, som spillede på Globen, siger en vagthavende hos svensk politi til Expressen.
Snoops livvagt under besøget i Sverige siger, at han ikke har nogen kommentarer til situationen.
Rapperen blev løsladt igen i morges klokken 05.20 mistænkt for at have været i besiddelse af en meget lille mængde narkotika til eget forbrug. Også en 20-årig kvinde, som var sammen med ham blev løsladt. Hun indrømmet at have røget hash, mens Snoop nægtede at kende til noget narkotika.
Ifølge politiet opførte stjernen sig meget ydmygt og korrekt.
Snoop Dogg optræder efter planen i Danmark i morgen i Forum.