Snigskytter er frygtede overalt og på begge sider af kampzonen. De ligger skjult med deres dødelige præcisionsgeværer og kan dræbe på op til flere kilometers afstand med et enkelt skud.
I november sidste år havde en patrulje af den britiske eliteenhed, SAS, observeret og overvåget en Islamisk Stats tilholdsted igennem flere dage sammen med en kurdisk enhed, som havde udpeget stedet. Den uidentificerede snigskytte lå ca. 3.000 fod væk (over 900 meter) og ventede. Fem terrorister dukkede så op og gik ud af huset, og her kunne enheden se, at en af dem bar en selvmordsvest, men lige ved siden af ham gik en af lederne fra terrororganisationen. Mændene stod lidt og snakkede, og en filmede selvmordsbomberen med sin mobiltelefon
Våbnet, som blev brugt, var det kraftigste præcisionsvåben til dato, det amerikanske Barrett .50 Caliber, som også er så kraftigt, at det kan uskadeliggøre selv pansrede biler på lang afstand. Foto: Barrett
Snigskytten, som har over 20 års erfaring i eliteenheden, blev i tvivl om, hvem han skulle skyde først. Efter en lynhurtig briefing med sin base, fik han ordrer på at tilintegøre selvmordsterroristen og - hvis der var tid - lederen lige efter.
Snigskytten indstillede sit våben efter vindhastighed- og retning, sigtede på mandens bryst og trykkede af. Sekunder efter sås en en kæmpe eksplosion, og da røgen lettede og støvet lagde sig, kunne enheden observere fem mænd liggende dræbt på jorden. Vesten med eksplosiver havde simpelthen gået af og dræbt alle i nærheden.
Da han kom tilbage til sin base fik han klapsalver og en baseballkasket med ordlyden "Long Range Death" på.
Den mest berømte snigskytte (som jo ellers er anonyme af hensyn til deres egen sikkerhed) var Chris Kyle her på billedet. Han blev noteret for 160 drab på terrorister i karrieren. Han blev selv skudt og dræbt af en sindsforstyrret person på en skydebane hjemme i USA i 2013. Der er lavet en biograffilm - "American Sniper" om ham med Bradley Cooper i hovedrollen. Foto: Scanpix
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.