Hundredvis af skoleelever jubler over snevejret. En lang rækker skoler holder i dag lukket, da hverken elever eller lærere er i stand til bane sig vej igennem sneen.
Lolland og Falster er hårdt ramt af snestormen, og her er omkring ti skoler lukket. Det skriver Berlingske.dk.
På Krogløvskolen lidt uden for Nykøbing F. er al undervisning aflyst, og det sker bestemt ikke ofte.
"Det er første gang i min tid i år, at jeg som skolelærer må aflyse undervisningen," siger Søren Mørck, der er skoleleder på Krogløvskolen til Newspaq.
Beslutningen om at aflyse undervisningen var nødvendig, da sneen forhindrede overvældende mange lærere i at komme frem til skolen.
"Vi aflyste, da vi blev klar over, at en god bid af vores medarbejdere ikke var i stand til at møde op. Det er omkring en tredjedel af underviserne, der ikke kunne nå frem," fortæller skolelederen på den lille skole, der til dagligt huser 250 elever.
Det er dog lykkedes nogle børn at komme i skole. Men for de 25 børn, der er troppet op, er lektier og undervisning byttet ud med hygge og leg i skolefritidsordningen.
Kilde: Berlingske.dk