Snevejret løjer af hen ad formiddagen de steder, hvor det stadig sner. Den kan dog blive liggende flere dage fremover, da vi ikke får tøvejr.
Hvor sneen bliver liggende, og hvor den må overgive sig til den sol, vi får i weekenden, er ikke helt til at forudsige.
"Der kan være en mark med sne på, mens der er sne i grøften. Så der kan altså være enorme lokale forskelle indenfor meget små områder. Det afhænger alt sammen af, hvor meget sne der ligger det enkelte sted. Så en faktor som vinden spiller også ind," fortæller vagtchef hos DMI, Jørn Thomsen til Newspaq.
Hen mod weekenden kan vi vente flot vintervejr, det bliver ikke skyfrit, men solen vil titte frem og få mere magt. Allerede torsdag kan jyderne glæde sig til solens stråler, mens Østdanmark må vente til weekenden.
Med solen kommer dog også især bidende nattefrost.
"Om natten bliver det enkelte steder ned til minius 10 grader i weekenden. Om dagen vil vi ligge omkring frysepunktet," siger vagtchefen.
Vinden bliver let til frisk, men skulle lægge sig mod weekenden.