Sne. Fygning. Slud. Tø. Og lidt jævn til hård vind oveni.
Fra onsdag morgen vender vinteren tilbage til Danmark. Det meste af landet får udbredt sne og snefygning, temperaturer mellem 0 og 3 graders frost og frisk vind til kuling fra øst.
Det oplyser Danmarks Meteorologiske Institut.
Også torsdag og fredag klæder sig i hvidt og har cirka samme temperaturer og vindforhold, selvom der op til weekenden godt kan gå lidt slud i den.
Sneen skulle dog blive liggende et par dage til de kælkende familier.