Hun er smuk som bare fanden - og så er hun rigtig god til at spille overklasse-bitchen Mercedes i TV3s nye serie "2900 Happiness".
Men i virkeligheden er Christiane - med efternavnet Schaumburg-Müller - en pige med begge ben solidt plantet på jorden og en pige, der foretrækker bodegaer frem for fancy diskoteker og mænd med humor frem for dem med penge.
Det og meget mere fortæller hun om i det nyeste nummer af drengerøvsmagasinet M!, hvor hun til garanteret stor glæde for de mandlige læsere har smidt en stor del af kludene i en fræk fotoserie.
Hun afslører da også i interviewet, at hun ikke ville have noget imod at vise bryster på TV, hvis hendes rolle krævede det. Men det bliver ikke aktuelt.
- Vi ligger under for nogle restriktioner fra T&V3s side, fordi vi ejes af et engelsk firma. Så det må vi ikke. Lidt underligt, når man nu godt må se det hele i Paradise Hotel, fortæller Christiane til M!
Den smukke skuespillerinde, der også er danser for Nik & Jay og blandt andet er hende, der danser frækt i videoen til sangen Boing!, afslører også i interviewet, at hun har en kæreste, at hun tænder på en fyrs øjne, og at hun synes sex er spændende uanset, hvor det finder sted.
Se mere her