Smuglerne skal tænke sig om en ekstra gang fremover, når de kører over Øresundsbroen med lastrummet fyldt at ulovlig slik, sodavand og sprut. Hvis smuglerne fremover bliver fanget, så risikerer de ikke blot at få beslaglagt deres varer - nu kan lastbilen eller varevognen også ryge med i købet. Skatteminister Kristian Jensen (V) håber på den måde at være med til at sætte en stopper for den omfattende indsmugling af sodavand.
»Hidtil har vi fokuseret på afgifterne på selve varerne, mens vi nu også vil tilbageholde køretøjerne, som bringer dem ind i landet. Hvis vi skal holde trit med dem, som vil snyde statskassen, så er vi nødt til at finde nye værktøjer«, siger Kristian Jensen til Ritzau.
Skatteordfører for Socialdemokraterne, John Dyrby, er positiv over for at tage nye metoder i brug i kampen mod den ulovlige grænsehandel.
»Jeg synes, at det er et fornuftigt tiltag. Vi skal se på den samlede bekæmpelse af sortvaressalget,« siger han. Han mener dog, at det er nødvendigt først at undersøge, om det overhovedet er muligt at gennemføre sådan en lov, uden at det kommer i kambolage med andre love.
"Jeg ved ikke, om der er lovhjemmel til det. Det svarer lidt til, at man konfiskerer en hel hal, hvis man finder smuglervarer i den,« siger han.
Den illegale handel inklusiv grænsehandlen koster ifølge Ritzau i alt mere end 1,5 milliarder kroner i tabte afgifter.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.