Kaptajn Haddock. Professor Tournesol. Terry. Dupont og Dupont.
Den ene mere herlige karakter efter den anden optræder i Hergés legendariske tegneserie, hvor hovedpersonen selvfølgelig hedder Tintin.
Og nu bliver den evigt unge og kække reporter, som har lagt navn til sin egen frisure, snart filmstjerne på det store lærred.
Et gyldent makkerpar i Hollywood, Steven Spielberg og Peter Jackson, står bag den kommende blockbuster, der får navnet 'The Adventures of Tintin: The Secret of the Unicorn'.
Det sultne publikum, som dog skal vente et år på filmens premiere, får nu mulighed for at tage et smugkig ind i 3D-universet i et sæt lækkede fotos til filmmagasinet Empire. Hér kan du se de eksklusive billeder.