- Det er fuldstændigt absurd og hårrejsende.
Sådan er reaktionen fra Forbrugerrådet på SMS Kviklåns renter på hurtiglån via mobilen, som især unge lade sig friste af. I visse tilfælde kan de årlige omkostninger ifølge Mybanker.dk løbe op på 538.361 procent.
- Det er forkasteligt, at firmaer kan slippe afsted med at tilbyde de her rockerlignende lån til unge, der slet ikke har forstået, at det er verdens dyreste lån, siger John Norden, der er direktør for prisoplysningsportalen Mybanker.dk
Og Forbrugerrådet har da også handlet.
31. august blev finansieringsselskabet nemlig meldt til politiet for at opkræve ågerrenter.
- Med politianmeldelsen vil vi afprøve, hvor grænsen går for, hvad der er ågerrenter. For hvis det her ikke er åger, så er der vist ingen grund til at have en ågerparagraf i lovgivningnen, siger Troels Holmberg, økononom i Forbrugerådet.
Politiet har endnu ikke rejst en sag mod selskabet. Rådet har også SMS-låneudbyderen Cash1970 i kikkerten.
Ombudsmand i Forbrugerstyrelsens Henrik Øe har krævet en forklaringen fra SMS Kviklån og Cash1970. Indtil nu har han ikke fået svar. Begge finansieringsselskaber fortsætter ufortrødent med at tilbyde hurtige lån til de unge.