På Aalborg Universitetshospital er det ikke nok med et rygeforbud, som mange offentlige arbejdspladser er ved at indføre.
Hospitalet skruede sidste år bissen på, og der bliver nu ført kontrol med, om de ansatte ryger på arbejdspladsen, skriver tv2.dk.
Det er hospitalets vægtere, der har fået til opgave at holde øje med rygerne og indrapportere eventuelle syndere.
”Opdager vægterne en, der står og ryger på området, så skal han få vedkommendes personalenummer. Den nærmeste leder indkalder så til en samtale, hvor vores rygepolitik og rygeafvænningstilbud bliver fremlagt,” siger sygeplejefaglig direktør Lisbeth Laguni til tv2.dk.
Bryder den samme medarbejder reglerne igen, venter ifølge tv2.dk et møde med den direktøren og en skriftlig advarsel. Sker det en tredje gang, koster det en fyreseddel.
”Vi oplever jo, at nogle simpelthen flygter fra vægterne, når de bliver opdaget. Eller nægter at oplyse deres personalenummer. Men når de så bruger deres adgangskort til at komme ind på hospitalet - så kan vi jo ret nemt finde ud af, hvem de er,” siger Lisbeth Laguni.
Hospitalets vægtere har været på kursus i, hvordan de skal håndtere opgave som rygepoliti.
”Det er nok ikke verdens sjoveste job at skulle konfrontere rygerne, men vi går meget op i at det hele skal foregå på en ordentlig måde. Og jeg synes, det er bedre, end hvis det havde været vores egne kollegaer, der skulle gå rundt og holde øje med hinanden,” siger direktøren.
Kilde: tv2.dk
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.