Børn under to år skal ikke sidde klistret til tv-skærmen, det kan nemlig skade deres udvikling.
Både sprogudviklingen og hukommelsen kan blive forringet af for meget tv-kiggeri i en tidlig alder.
Det viser et amerikansk studium af en række internationale undersøgelser, skriver 24 Timer.
Også eksperter herhjemme fraråder, at småbørn ser for meget fjernsyn.
Det er de mange hurtige klip, blinkende lys og sceneskift, der kan være overstimulerende på børns hjerner, som er under udvikling og opbygning.
Trods advarslerne sætter ni ud af 10 danske forældre jævnligt deres børn under to år til at se tv.