Det danske kvindelandshold fører sig i øjeblikket fornemt frem ved EM i Holland.
Men lige under overfladen kæmper kvindefodbolden i Danmark med en lang række grundlæggende udfordringer.
Det mener tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), der sidste år blev udpeget af Dansk Boldspil-Union (DBU) som formand for en kvindekommission.
Kommissionen har til opgave at komme med anbefalinger til udviklingen af kvindefodbolden.
- Jo mere, jeg dykker ned i det, kan jeg se, at vi er bagud i Danmark i forhold til lande som Norge, Sverige, England og Tyskland, siger Thorning-Schmidt.
- På en måde er jeg skuffet over, at vi ikke har gjort det her før.
- På den anden side, så er der nogle døre, der er ret nemme at sparke ind, siger hun.
Thorning-Schmidt og medlemmer af kvindekommissionen har i forbindelse med EM været på besøg i den danske lejr i Holland for at blive klogere og hente inspiration.
- Jeg kan høre på landsholdsspillerne, at de forhold, de spiller under i udenlandske klubber, er noget andet, end det de kender derhjemmefra.
- Kvinderne får stadig de dårlige baner, nævner hun som et eksempel.
Under EM har Helle Thorning-Schmidt desuden fået inspiration til, hvordan man kan udvikle landets bedste række, 3F ligaen, der i dag primært består af amatørhold.
Kvindekommissionen har deltaget i et møde med Det Engelske Fodboldforbund (FA), der fortalte, hvordan England er gået fra amatør- til fuldtidsprofessionelle kvindehold.
Den bedste engelske liga har blandt andet deltagelse af de store herreklubber Chelsea, Arsenal, Liverpool og Manchester City.
- I England får klubberne licenser og skal leve op til en række krav for at spille i de to øverste ligaer. Det er spændende.
- Vi er nødt til at se på, hvordan vi kan bruge licenser til at skabe incitamenter til, at de store danske klubber (hos herrerne, red.) også har dygtige kvindehold, siger Thorning-Schmidt.
I England ansøger klubberne om at spille i den bedste kvinderække. Før den kommende sæson har Everton fået godkendt sin ansøgning og er derfor nyt hold i ligaen.
Hvis der indføres noget lignende i Danmark, vil det bryde med den nuværende turneringsstruktur. Her er det sportslige præstationer med op- og nedrykning, der ligger til grund for, hvilken række det enkelte hold spiller i.
- Vi må lære af udlandet. Jeg synes, at det var spændende at høre FA, og når FA siger, at det er vejen frem, så er det vores pligt at lytte, siger Helle Thorning-Schmidt.
Den forhenværende statsminister har også deltaget i et møde med den tidligere tyske topspiller Nadine Kessler, der i 2014 blev kåret til verdens bedste af Det Internationale Fodboldforbund, Fifa.
- Kessler fortalte, at det havde været vigtigt for hende at træne med drenge hele vejen op til, at hun var 14-15 år.
- Det er lidt kontroversielt, men vi er nødt til at overveje det i Danmark, for det er en ret vigtig ting. Det bliver nok en af vores anbefalinger, siger Thorning-Schmidt.
Forslaget om at blande piger og drenge i børneårene giver god mening for landsholdsspilleren Line Røddik. Hun spillede sammen med drenge frem til omtrent samme alder som Nadine Kessler.
- Jeg tror, at det var en kæmpefordel at spille med drengene. Jeg ser ingen grund til, at piger og drenge ikke kan spille sammen, når de er helt små, siger Røddik.
- Så siger folk nok, at det vil gå ud over drengene. Det tror jeg nu ikke, for man skal gøre det, før der opstår fysiologiske forskelle.
- Jeg vil gerne høre grunden til, hvorfor man skulle lade være, siger hun.
Når det gælder eliten, så bærer forholdene i de danske topklubber præg af, at det fortsat er amatørfodbold.
I udlandet spreder de fuldtidsprofessionelle tilstande sig, og det kan de måske også komme til i Danmark.
Ifølge kommerciel direktør i DBU, Katja Moesgaard, kan en licensbaseret topliga som i England gøre det attraktivt for de store herreklubber som FC København at satse på kvinderne.
Moesgaard mener, at det vil køle interessen ned, hvis FCK og andre klubber først skal til at kæmpe sig op gennem ligasystemet.
- Så vil FCK og andre klubber nok sige; så er det ikke dér, at vi satser vores penge, siger Moesgaard.
Hun vurderer, at man med en ny licensbaseret topliga vil være i stand til at skabe et kommercielt produkt.
- Det vil ikke fungere uden, at nogle af de største superligaklubber er en del af det, siger Moesgaard.
- Det handler om at få en liga, der er attraktiv for spillere, medier og fans.
- Man skal så ind og lave en vurdering af, hvordan ligaen skal se ud - hvor mange hold, hvem skal være med, og hvordan skal det fordeles ud over landet, siger hun.
/ritzau/