Det er formegentlig sexoverfaldet på en 19-årig kvinde, der har løst gåden om flere uhyggelige overfald og forsøg på voldtægt i Borås i Sverige.
I følge Expressen, så er der tale om en kun 12-årig dreng. Han blev taget på fersk gerning, da han var ved at rive bukserne af den skrigende kvinde, mens han slog hende i ansigtet.
En nabo og hans 19-årige søn kunne ikke undgå at høre kvindens skrig og løb ud på gaden, hvor de fandt pigen siddende på en mark med den 12-årige over sig.
Kvinden havde kort før overfaldet følt sig seksuelt chikaneret af drengen, da de kørte med samme bus. Kvinden steg derfor af bussen, men drengen fulgte efter hende.
Men det er ikke kun den 12 årige, der er blevet anholdt. Hans et år ældre ven er nemlig også blevet anholdt og sigtet for flere overgreb, der har været seksuelt motiveret.
De to drenge er nu overdraget til de sociale myndigheder. Ingen af dem er tidligere kendt af politiet.