To af de største skurke i international politik, Iran og Nordkorea, vil gerne lokke flere turister til. I Iran har det politiske lederskab derfor besluttet at give kontante præmier til de rejseselskaber, der kan lokke vestlige turister - og især amerikanere - til landet.
Hver amerikansk turist giver en kontant udbetaling på 20 amerikanske dollar. Turister fra andre vestlige lande giver 10 dollar, skriver CNN. Irans ledere er fast besluttet på at vise, at de ikke har noget udestående med det amerikanske folk - kun med den amerikanske regering.
I Nordkorea er det ikke kontanter, men en eksklusiv golfbane, der skal få turisterne til at pakke kufferten. Det sydkoreanske firma Emerson Pacific står bag golfbanen Diamond Country Golf, der efter planen skal åbne næste år. Banen ligger i et smukt naturområde tæt på den stribe af ingenmandsland, der deler Nord- og Sydkorea, skriver CNN.
Firmaet håber især på at kunne tiltrække sydkoreanske turister, der ved at krydse den bedst bevogtede grænse i verden kan spare mange penge. Turisterne skal dog ikke regne med at kunne slå Nordkoreas leder i den ædle sport. Kim Jong Il er ifølge rygtet en habil golfspiller, der fik 11 (!) hole-in-ones i sin debutrunde.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.