Remee og hans kæreste gennem syv år, Maria Lenander, har i fællesskab valgt at flytte fra hinanden, meddeler de i dag, ifølge ekstrabladet.dk, i en pressemeddelelse.
Parret, der mødtes i 2001, har de sidste tre år haft fælles adresse på Frederiksberg.
Bruddet mellem de to kærester er helt udramatisk, hævder de. Remee bliver boende i Frederiksberg-villaen, mens Maria er flyttet.
Remee og Maria Lenander har sammen datteren Emma på seks år.