Klyngebomber er et særdeles effektivt våben, når de vælter ned fra himlen og lægger sig som et eksplosivt tæppe over fjendeland.

Men når slaget er ovre, ligger mange af de små bomber tilbage og kræver tusindvis af civile ofre blandt nysgerrige børn og tilfældigt forbipasserende.

Derfor skal brugen af klyngebomber stoppes, lyder det enstemmigt fra 111 lande, heriblandt Danmark, som onsdag aften på en konference i Dublin sagde ja til en aftale om et forbud mod klyngebomber.

I aftalen indgår det, at lagre af klyngebomber destrueres, men man må fortsat samarbejde militært med lande, som ikke har sagt ja til forbudet.Forbud er hykleri
Regeringen har ellers indtil for ganske nyligt været modstander af et forbud.

»Det er topmålet af hykleri at forbyde klyngebomber, mens vi gerne vil hjælpes, hvis vores soldater kommer i knibe. Det er så inkonsistent, at det skriger til himlen,« sagde forsvarsminister Søren Gade til Information den 17. april i år.

Søren Gade: dobbeltmoralsk

Det holder han fast i, til trods for at Danmark har sagt ja til forbudet.
»Det er da dobbeltmoralsk,« siger han, da Nyhedsavisen taler med ham torsdag aften.

»Som minister er jeg tilfreds med, at vi kan få hjælp, når det kniber, fordi jeg har et ansvar overfor de udsendte soldater og deres familier. De skal beskyttes bedst muligt. Men det er da en form for dobbeltmoral at sige, 'nej, vi ønsker ikke at have dem. Nej, vi vil ikke bruge dem. Ja, i må gerne komme og hjælpe os, hvis det kniber',« siger Søren Gade, som samtidig er tilfreds med, at Danmark fortsat kan få hjælp af lande som, som bruger klyngebomber.

Det gælder blandt andet Danmarks allierede i Irak og Afghanistan, USA, men også andre stormagter som Rusland, Kina og Pakistan har valgt at stå uden for aftalen.

Det betyder, at forbudet reelt kun kommer til at berøre 10 procent af verdenens klyngebomber.