Frankrig er et mulehår fra at indføre burkaforbud. Det står klart efter et flertal i det franske senat i dag har godkendt et lovforslag om at forbyde slør der dækker hele ansigtet. Det skriver BBC.
Det eneste, der står i vejen for forbuddet, er landets forfatningsråd, der stadig kan nå at sige nej tak til forslaget, men det vil, hvis det sker, være en yderst upopulær beslutning.
Dagens lovforslag blev vedtaget i senatet med 246 stemmer mod én, og
da den franske nationalforsamling tog stilling til samme spørgsmål i juli blev det også et rungende ja med 335 for og også da blot én imod.
Samtidig beviser en meningsmåling foretaget af Pew Research Center,
at 80 procent af alle franskmænd er for et forbud.