Det er den tyske lampefabrikant Hella, der er ved at udvikle de nye kamerastyrede billygter, som selv drejer lyskeglen væk fra modkørende bilister. Det skriver Ingeniørens netavis
Med de nye lamper kan bilisterne bruge det lange lys hele tiden, og i stedet koncentrere sig om det vigtigste - nemlig at køre. Kommer der en modkørende bil, sørger et kamera for at dreje lyset væk, så føreren af den anden bil ikke blændes.
Ifølge Ingeniøren forventes de nye billygter på gaden - eller vejen - i 2009.
De nye lygter vil, oplyser Hella i en pressemeddelelse, kunne mindske antallet af dødsulykker på vejene og dermed medvirke til at opfylde EU s målsætning om en halvvering af antallet af dødsulykker i trafikken inden 2010.
Ifølge Hella døde der i 2005 40.000 mennesker på vejene i EU.