Han er en af TV2s største profiler og det bliver han heldigvis ved med at være, men når 56-årige Jesper Steinmetz i fremtiden toner frem på skærmen, bliver det ikke længere fra USA.
Fra 1. september bytter Jesper Steinmetz nemlig USA ud med Storbrittanien, hvorfra han skal være TV2's nye europakorrespondent.
Det fortæller han selv i et opslag på Instagram, hvor han blandt andet skriver.
- Den 1. september flytter jeg til London for at blive TV2s nye Europa-korrespondent. Siden jeg som teenager første gang besøgte denne fantastiske storby, har jeg drømt om at slå mig ned i dette mekka for teater, litteratur, arkitektur og historie, skriver Steinmetz og fortsætter.
- Jeg er ved at revne af begejstring over at få lov til at rapportere fra et Europa, der ligesom USA kæmper med en voksende kløft mellem rig og fattig og er et kontinent ramt af en krig, som har tvunget os til at kæmpe for de frihedsidealer og værdier, der kendetegner os europæere.
Du kan se hele opslaget lige herunder.
Det bliver et kendt ansigt, som overtager Jesper Steinmetz' job i Washington.
Her tager Lotte Mejlhede nemlig over som TV2's nye korrespondent i USA.
57-årige Mejlhede har i de seneste to år fungeret som korrespondent for international sikkerhedspolitik med base i Danmark og har tidligere været udsendt som korrespondent i Bruxelles i næsten otte år.