Forbud mod toiletbesøg. Det lyder som futtog på asfalten ved klimatopmødet, men hændelsen er fra natten til i dag.
Her stormede flere hundrede personer den forladte Scala-bygning i København for at holde fest, men den fest blev kort tid senere kontrastormet af politiet. Og så stod den ellers på masseanholdelse uden hensyntagen til tissetrængende, skriver modkraft.dk
"Jeg blev slået to gange over ryggen med en knippel, fordi jeg ville rejse mig, fordi jeg skulle på toilettet. I stedet måtte jeg og andre tisse i bukserne. Herefter sad vi timevis i vores eget pis i frostvejr og med hænderne bundet med strips," siger Louise Ystrøm, der til dagligt arbejder som sygeplejerske.
Nu vil hun og andre af de i alt 139 anholdte undersøge muligheden for at søge erstatning på grund politiets behandling. Og som minimum bliver det til klager over ordensmagten.
Kilde: Modkraft.dk