Højst overraskende er det slovakiske nej til at støtte en europæisk krisefond nu vendt til et ja.
Forleden stemte Slovakiet nej til at støtte krisefonden, der blandt andet skal pumpe penge ind i den græske økonomi for at stabilisere eurosamarbejdet.
Det kostede et regeringskollaps i det østeuropæiske land, men nu er nej vendt til ja. Regeringen har fundet fodslag med venstrefløjen og stemmer ja, det skriver Reuters.
Tre partier har indgået en aftale med premierminster Robert Ficos parti om et ja. Dermed stemmer alle 17 Euro-lande ja, hvilket kræves.
"Denne aftale sikrer at det er muligt enten i morgen eller senest på fredag, at lovene knyttet til EFSF (euro krisefonden, red.) kan vedtages," siger Robert Fico ifølge Reuters.
Det slovakiske ja er godt nyt til Grækenland, der kan se frem til at få pumpet milliarder ind i landets kriseramte økonomi.
Kilde:Reuters