Den 26-årige slovakiske forsvarer Maros Klimpl skal erstatte anfører Kristian Bak Nielsen hos de danske vicemestre, FC Midtjylland.
Slovakken, der har spillet 15 landskampe, er hentet i den tjekkiske klub Baník Ostrava og har skrevet under på en kontrakt til udløbet af 2010.
»Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der faldt en sten fra mit hjerte, da aftalen med Maros Klimpl faldt på plads. Spillermarkedet er ekstremt vanskeligt lige nu,« siger sportdirektør Jens Ørgaard.
SOKI